| Kulturklassiker i kejserens nye klæder |
| |
I 1862 rejser lærerinden Anna Leonowens sammen med sin søn til Siam (nutidens Thailand). Hendes mand er død, og muligheden for at starte forfra et nyt sted samt undervise børn fra en fremmed kultur, tiltaler hende. Som hvid kvinde i en kultur, hvor mænd er altdominerende og kongen er gud, støder hun panden mod kulturforskelle så store, at de ved første øjekast syntes uoverkommelige. Mrs. Leonowens (Jodie Foster) bliver ansat til at undervise Kongen af Siams (Chow Yun-Fat) børn. Men trods nysgerrighed og et åbent sind, der ved, at hans børn bliver nødt til at lære om vestlig kultur for at føre Siam ind i den moderne verden, er Kongen fast forankret i den gamle verdens idealer: Buddhisme, polygami, slaveri og monarki. Sammenstødet med en stædig, kristen kvinde, der nægter at bukke og skrabe for Kongen, er uundgåelig.
Filmhistorie
Har I hørt historien før? Ja – det er i grove træk den samme historie, der blev brugt i Rodgers & Hammersteins klassiske musical The King and I fra 1956 – med den berømte Yul Brynner i rollen som konge. Men Anna og Kongen er ikke nogen musical – og forsøger kategorisk gennem hele filmen at flytte sig ud af fortidens mægtige skygge.
I overdådige kostumer og kulisser bliver der blændet op for en storfilm som i de gode, gamle dage. Visuel overdådighed danner rammen om et politisk drama såvel som en romantisk familiefilm, der spreder sig over en hel aften – men det ihærdige forsøg på at fjerne sig fra fortiden er ikke udelukkende en positiv oplevelse.
Skuespillerne
Mest bemærkelsesværdigt er valget af Chow Yun-Fat i rollen som Kongen. Al respekt for Rex Harrison (Anna and the King of Siam) og Yul Brynner – men vi er forbi det punkt i filmhistorien, hvor en hvid skuespiller kan spille en asiatisk monark. Yun-Fat formår at tilføre så megen karisma til sin rolle, at han nærmest overskygger den stive Jodie Foster – der som moder til sin søn Louis (Tom Felton) virker kold og utroværdig.
Desværre er rollerne blevet pudset af; Chow Yun-Fat taler næsten perfekt engelsk og ved allerede alt om vesten. Oplæggets rå og mandschauvinistiske karakter er nærmest forduftet, og tilbage finder vi kun en graciøs og eftergivende konge.
Fokus i filmen har brændtpunket fast fikseret på det politiske budskab. Annas store besværligheder med kulturforskellene og den besværlige monark er et løst sideplot i forhold til den opbrusende borgerkrig og diplomatiske krise mellem Siam og England.
God underholdning
Tilbage er det kun rammerne, som Anna og Kongen har tilfælles med fortidens filmatiseringer. Den episke og historiske vinkel, som instruktør Andy Tennant (Ever After, Fools Rush In) anvender til at dække den intime historie, virker. De forskellige karakterer er ikke lige så kantede (og interessante) – men konflikterne er tydeligt til stede, og dermed skabes dramaet.
At det ikke længere er en musical, betyder også, at filmen er mere tro mod den virkelige Leonowens erindringer. Den er mere pragmatisk (et middagsselskab løser ikke Siams politiske problemer) og langt mindre romantisk.
Hvor humoren er fløjet sin vej, er der til gengæld en mere fintfølende og intelligent dialog mellem de 2 hovedaktører. Med stemningen i top og tung ballast i den erfarne rollebesætning, overlever filmen fint de mere end 2 timer, den spiller.
Til sidst skal det måske nævnes, at den oprindelige musical udkom i en tegneserieversion for børn tidligere på året.
|
| |
| | DVD-udgivelsen af Anna og Kongen er forsinket noget i forhold til videopremieren, men ventetiden har resulteret i en spændende omend ikke overfyldt DVD. Filmens længde på 2½ time kræver en del plads, men ekstramaterialet byder bl.a. på en musikvideo med Joy Enriquez og den søde How Can I Not Love You og et både overfladisk og fascinerende indblik i arbejdet med en vaskeægte episk storfilm. Man overraskes gang på gang over den mængde af penge, marmor og statister, som står på indkøbssedlen til en film af disse proportioner. Og hvis man ikke får nok af "Bag kameraet"-filmen, følger instruktøren Andy Tennant med på et separat lydspor, hvor hans begejstring over at arbejde i det helt store format ikke fornægter sig. Spændende, hvis man er til gammeldags Hollywood for fuldt udtræk.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Linda Bastholm Jensen.
6-9-2007 20:43 | Jeg har altid godt kunnet lide historiske storfilm om kultursammenstød, for det er langt mere end bare indholdsløs underholdning, og man får rigtig meget ud af dem. Det største af alle eventyr er vores egen verden med uendelig mange forskellige, facinerende kulturer og religioner. Der er noget godt og noget skidt i alle kulturer og religioner, og vi kan alle lære noget af hinanden. Derfor er "Anna og kongen" en af mine ynglingsfilm, gribende, rørende, stærk, tankevækkende, facinerende og fantastisk flot. Til andre, der holder af historiske storfilm i samme stil, kan jeg varmt anbefale "Danser Med Ulve", "Kundun", "Den sidste kejser" og "Mit Afrika". |
| Linda Hansen
12-12-2005 11:50 | Jeg synes at Anna og Kongen er en af de beste film jeg har set, men jeg kunne godt tænke mig at der bleve lavet en 2 af Anna og Kongen |
| Me
4-12-2002 19:50 | Tom Felton is so Hoooooooooooooot.
He is so SEXY and NICE |
|
|
|  |
|
