| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
New Year's Eve
| Stjerneproppet kærlighedscollage |
| |
Det gode ved instruktør Garry Marshall er, at han tror på kærligheden. På kærligheden og på den lykkelige slutning! Med den tro har han i mange år indtaget Hollywood – og blev til kongen af den romantiske komedie, da han i 1991 lavede Pretty Woman. Efterfølgende har han flere gange gentaget forsøget uden den store succes, men han bliver ved og er tydeligvis ret ligeglad med, om hans film er lidt tunge i optrækket, fortæller historien lidt langsomt, eller måske fortæller for mange sidehistorier. For han VIL vise os kærlighedens mange ansigter, og han insisterer, uanset hvor lang tid det tager. Sådan var det med 'forløberen' Valentine's Day og sådan er det også med New Years Eve.
 |
Copyright:
Warner Bros. |
Stjerneoverflod
En masse menneskers historier om kærlighed i mange former fortælles i en film, som foregår i New York i timerne op til klokken tolv, den sidste dag i 2011. Live-optagelser fra Times Square nytårsaften 2010 danner baggrunden for en collage af livshistorier på årets sidste nat.
Katherine Heigl siger i filmens start "there'll be more celebrities here than in rehab" om den fest, hun skal lave mad til. Det også mere end sandt om filmen selv. Garry Marshall har støvsuget Hollywood og den amerikanske tv-flade, og har puttet så mange stjerner ind i New Year's Eve, at man kan tapetsere med dem. Udover de godt 10 på plakaten findes der i bittesmå roller prominente folk som John Lithgow, Alyssa Milano, og James Belushi. Det er i grunden ret underholdende. Men det gør ikke en film. Desværre.
Noget reddes
I den første halvdel af New Year's Eve er det lige før Garry Marshall og manuskriptforfatter Katherine Fugate taber det hele på gulvet. For der er for mange historier og for mange situationer, der insisterer på komikken, selvom den ikke er der. Værst er fortællingen om det gravide par, der gerne vil føde deres barn nytårsaften, og historien om manden der skal nå frem til New York City, men må køre med i en families autocamper for at nå festen og pigen. Marshall samler dog op til sidst og redder mange af fortællingerne med nogle gode, uventede slutninger. Stadig lidt langtrukkent, nuvel, men med håbet, troen og kærligheden i behold.
Lidt mere dybde
Som i Valentine's Day insisterer Marshall ofte på at skære tingene ud i pap, men modsat Valentins-fortællingen indeholder New Year's Eve et par fortællinger med mere substans. Der lægges mere vægt på håbet end på kærligheden, og nogle slutninger er mere nuancerede end bare lykkelige. Filmen bæres stærkt af Hilary Swank og Zac Efron, godt flankeret af Robert De Niro og en velspillende Michelle Pfeiffer i en, for hende, usædvanligt usynlig rolle. Deres historier er stærke, underholdende og gribende.
Garry Marshall viser tydeligt, at han ikke vil lave film med store dybder. Små dybder er nok. Han vil vise små glimt af hvordan nytårsaften kan se ud. Små glimt af hvordan kærligheden og håbet ser ud i forskellige liv. Og det lykkes ham. Han rækker ikke ud efter månen. Men giver os historier nede på jorden.
|
| |
| Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Allig
21-12-2011 14:31 | Ligesom din anmeldelse!
Synes faktisk den var ok fin, omend lidt langtrukken. Skuespillerne var for det meste gode men dialogen nogle gange for overspillet.
|
| Keebee
15-12-2011 13:25 | Det er gabende kedeligt... |
|
|
| |
|
|
