| Royal Ménage à trois |
| |
Danmarkshistorien gemmer på mange saftige og dramatiske historier, og en af de allerbedste får nu "The Royal Treatment" af Nikolaj Arcel i en personlig og storladen filmatisering, hvor stort set alle de faldgruber som historiske kostumedramaer traditionelt rummer undgås med en naturlig lethed.
Filmen har været mange år undervejs for Arcel, som angiveligt allerede tidligt i sin karriere var fascineret af dynamikken i trekantsdramaet mellem den halvskøre konge, hans ufrivillige dronning og den tyske livlæge med de radikale idéer. Det er storpolitik og kulørt kærlighedsdrama i en stor pærevælling; på en og samme gang romantisk-dramatisk på næsten karikeret vis og samtidig intrigant maskespil, hvor alle relationer ligger under for skjulte alliancer.
 |
Copyright:
Nordisk Film - Jiri Hanzn |
Kong Christian d. 7. beskrives i den almindelige danmarkshistorie som den sindssyge konge. Nu er diagnoser på tværs af tid og sted svære at stille, men faktum er, at gennem stort set hele hans regeringstid blev riget styret af rådgivere og fortrolige. Kongen bliver beskrevet som opfarende og i store træk uinteresseret i regenttilværelsen. I stedet var han glad for bylivet i Københavns underverden, hvor han kunne slå sig løs og leve uden de mange forventninger fra det stive hof. For god ordens skyld blev han gift med den engelske prinsesse Caroline Amalie, som kun havde hørt om den belæste og kulturelt interesserede konge af Danmark, så skuffelsen må have været udtalt, da hun satte fødderne på smattet dansk jord og indså, hvad hendes fremtid bød på.
Kongen får på et tidspunkt tilknyttet den tyske læge Johann Struensee som livlæge, og han bliver kongens nærmeste fortrolige og rådgiver. Struensee bliver dog ikke kun en inspiration for kongen, men også for den utilpassede unge dronning, der især finder interesse i Struensees radikale idéer om samfundsstruktur og ejerforhold. Struensee bekender sig nemlig til en række af de reformatorer og fritænkere, som på skrift og i agitation udfordrede den herskende standsbaserede samfundsstruktur, hvor adelen havde ejerskab og råderet over bønderne.
Struensee spiller sine kort så ideelt som muligt, så han får stille men effektivt kongen til at bane vejen for en afskaffelse af det gehejmeråd med kirkens og adelens mænd, der stod for lovgivningen i landet. I stedet bliver Struensee stort set enerådig under kongens myndighed, og så begynder oplysningsmanden på en reformation af Danmark, der i en periode får kongeriget mod nord til at fremstå som et foregangsland indenfor borgerrettigheder. Men modstanden er for stor, og med samme list som Struensee tilranede sig magten med, får adelen ham også ned med nakken, da de sætter alt ind på at få Danmark tilbage på 'rette spor'.
At Nikolaj Arcel var helt rette mand til at skildre det intrigante og konspirerende Danmark på vej ind i Oplysningstiden er ingen overraskelse. Med debutfilmen Kongekabale demonstrerede han stor kontrol over de filmiske rævekager, og den type rænkespil gør sig altid – korrekt håndteret – ualmindelig godt på film, men konspirationer er langt fra hele historien i En kongelig affære, og derfor er det så glædeligt at opleve, at romancen – som i mere eller mindre platonisk grad udspiller sig mellem alle tre hovedpersoner – opleves så stærk og ægte som her. Filmen kunne så let som ingenting have fortabt sig i minutiøs historisk rekonstruktion, men i stedet fremstår den som et stærkt kærlighedsdrama udlevet under snærende traditioner i en omtumlet politisk periode, hvor de to hovedretninger indenfor samfundsforståelse hele tiden påvirker vores hovedpersoner. Alle relationer har både et emotionelt aspekt og et politisk aspekt, og det er i høj grad med til at holde dramaet i live.
 |
Copyright:
Nordisk Film - Jiri Hanzn |
Der spilles entydigt godt af de tre centrale figurer, hvor Mads Mikkelsen er en stærk Struensee spændt ud mellem sine idealer og sin kærlighed til den dronning, han ikke kan få. Mikkel Boe Følsgaard imponerer som den gale konge, der her får dobbelttydighed i spillet – gal eller måske blot plaget af manglende interesse for embedet og den hårde skolemester Rewentlows manglende pædagogik – og endelig svenske Alicia Vikander som underskøn pige-dronning, der forliser i et Danmark, hvis eneste interesse i hende er det første produkt fra hendes skød. Disse tre bærer filmen og dramaet hele vejen igennem, og så tilgiver man Arcel, at der går lidt 'Genkend skuespilleren' i rollebesætningen af de mindre roller. Formentlig havde det virket endnu stærkere, hvis man også her havde satset på primært ukendte, så stort set hver ny historisk figur i handlingen ikke også præges af genkendelsens distraktion.
En kongelig affære er i Nikolaj Arcels hænder efter en lang og svær fødsel blevet til et stykke medrivende Danmarkshistorie, der optrævler et dramatisk kapitel fra den nære fortid og samtidig formår at trække diskrete, men præcise tråde til samtidspolitikken. Den er ikke et partsindlæg i aktuelle debatter, men den advarer diskret ved at stille sig på oplysningsmanden Struensees side mod at fortabe sig i indelukkethed og et reaktionært livssyn. Stærkest er dog, at det politiske spil og den historiske skildring forbliver en solid kulisse omkring det, som mange storladne værker af denne støbning glemmer at forløse, nemlig det centrale menneskelige drama. Her mærker vi, at aktørerne har noget på spil – og derfor tror vi på den, føler med dem og oplever en ægte levendegørelse af det historiske drama i dét snit, som Arcel og manuskriptmakker Rasmus Heisterberg har valgt.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Rettelse
3-4-2012 23:11 | Gift med Caroline Mathilde.. |
|
|
|  |
|
