| Kunstig kopi |
| |
Colin Farrell som Arnold Schwarzenegger? En tunnel gennem Jorden og leg med tyngdekraften. Slaver, maskiner og falske minder. Her er potentiale nok til mange film, adskillige interessante idéer, men resultatet er et spørgsmål om stil: Er du mest til den originale eller glat ny indpakning?
 |
Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures |
Klassikeren med en twist
Da Paul Verhoevens Total Recall kom frem i 1990 blev den i særdeleshed hyldet på grund af dens tekniske kunnen. Vi fik ting at se som vi ikke havde set før, og på action-siden fik vi en slåskamp mellem to stærke kvinder, som også var banebrydende. Men 22 år er længe siden, og Hollywood har trods stagnerende kreativ sans dog udviklet sig på andre områder. Og hvor Wiseman er blottet for Verhoevens hang til satire har han derimod styr på sine visuelle midler. Total Recall version 2012 er derfor kræs for øjnene. Men vi får ikke kun nye vilde billeder at frydes over, vi får også en lille feministisk sejr, for rollen som Richter, der i Verhoevens udgave blev spillet af Michael Ironside, er denne gang overtaget af Kate Beckinsale.
Et nyt univers
Faktisk har manuskriptforfatterne Kurt Wimmer og Mark Bomback begået den lille genialitet at have slået rollerne Lori (dullen vores helt er 'gift' med) og Richter (andenskurken vores helt bliver jagtet af) sammen til én rolle. Vi får derfor en slåskamp mellem Colin Farrells forvirrede Doug Quaid og Beckinsales bad-ass Lori. Væk er også vrøvleriet med Mars og mutanter, for nu foregår sci-fi-sludderet på – og igennem – Jorden. Et sted ude i fremtiden har vi næsten totalsmadret vores planet. Tilbage er kun to beboelige områder: Europa og Australien, eller Forenede Britiske Føderation og Kolonien. Førstnævnte er det fine sted og sidstnævnte er der hvor 'rotterne' bor. Miljøet er direkte hugget fra Blade Runner; mens rejsen, vi flere gange oplever, gennem Jordens kerne (måden de to verdensdele er forbundet på) er inspireret af Rumrejsen 2001. Wiseman, der er tidligere produktionsdesigner, ved godt hvem han skal stjæle fra!
 |
Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures |
"Two weeks"-damen og kvinden med de tre bryster
Plottet handler stadig om den mægtige mand og hans kontrol, som i filmen fra 1990, og knapt så meget om spillet mellem virkelighed og fantasi, så der er mere tale om en genindspilning af Verhoevens film end en filmatisering af en Philip K. Dick-novelle. Selvom grundidéen dog er ændret fra Verhoevens, får denne da en hilsen med på vejen, men ellers holdes tonen seriøs. Heldigvis kan filmen også bære det: Colin Farrell er langt mere troværdig som den almindelige fyr, der viser sig at være knapt så almindelig, og alting er møgbeskidt. Men nostalgikere vil nok mene at den nye og mere strømlinede film er en kold affære til sammenligning med den gamle, der bød på både dukkeshow (fra effectsmaestro Rob Bottin), billige kulisser og snak om intelligente aliens.
Stort indtryk? Næppe!
Omvendt skal man ikke tro, at bare fordi Len Wiseman leverer luksuriøse kulisser, at hans udgave er mere sofistikeret. Bevares, vi er sluppet for den pinlige 80’er-cheese, men hverken de mange hårdtslående nærkampe eller de utallige scener med lynhurtige elevatorer kan skjule det faktum, at Total Recall anno 2012 er en hul og overfladisk film. Om den er ligegyldig eller underholdende må være op til den enkelte at tolke, afhængig hvor ortodoks man er omkring genindspilninger. Men hvis man er tolerant, og især hvis man er til effektive actionfilm, der mest af alt ligner musikvideoer, er filmen i det mindste en lækker sag. Men det er stærkt tvivlsomt om den om 22 år vil blive dyrket på samme højder som Verhoevens er i dag.
|
| |
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Rasmus Palmelund Kviesgaard
13-8-2012 17:57 | For mig personligt, så har 1990 udgaven mere kant og underholdning, end 2012 udgaven. |
|
|
|  |
|
