| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 16:9
Lyd: Dolby digital 5.1, DTS
Ekstra materiale: Intet |
|
|
|
 |
Tamara Drewe
| Forviklinger fjernt fra verdens vrimmel |
| |
Stephen Frears’ Tamara Drewe om romantiske forviklinger omkring et idyllisk forfatter-refugium er en af den slags film, hvis charme og kvikke vid glider lige så let ned som en sommerdrik på en varm dag i juli. En rigtig sommerfilm midt i det danske forårs vinterkulde.
 | Copyright: Sunrise Film | Skønne Gemma Arterton er titelpersonen, en ung journalist, der efter sin mors død drager tilbage til barndommens provinsielle landsby efter længere tid i London. Tamara er landsbyens tidligere grimme ælling, som nu har fået plastikkorrigeret hornet om til model-næsetip, og hendes selvtillid og velsiddende attributter i et par tætsiddende shorts får hurtigt de fleste af landsbyens mandlige beboere i løbetid. Ikke mindst får hun ungdomskæresten Andys hjerte til at banke, men konstant – hvilket er filmens centrale, klassiske omdrejningspunkt – går de fejl af hinanden. Andy er handymand på forfatter-refugiet, hvor den selvtilfredse, succesfulde kioskkrimi-forfatter Nicholas Hardiment er konge blandt aspirerende forfattere, der har søgt arbejdsro fjernt fra verdens vrimmel. Filmen er baseret på Posy Simmonds tegneserieudgave af Thomas Hardys roman netop ved navn "Fjernt fra verdens vrimmel". Forfatterne pusles om af Nicholas’ loyale kone Beth, som er landstedets kagebagende bestyrer. Hun bedrages notorisk af sin mand, men til gengæld har den rare, trinde, amerikanske Thomas Hardy-forsker Glen et godt øje til hende. Vi lærer hurtigt, at Nicholas også tidligere har været involveret med Tamara, og det ærgrer de fleste, da hun finder sammen med den overfladiske rockstjerne Ben. Det gælder ikke mindst de herligt mopsede teenagere Jody og Casey, der fra deres kedelige bus-skur som et græsk-kor i skoleuniform kommenterer hele miseren. Indtil de skæbnesvangert begynder at blande sig i de voksnes eskapader.
 | Copyright: Sunrise Film | Det er ikke dybde, der tynger Frears’ luftige land-komedie. Til gengæld er den velskrevne komik i højsædet i de, i og for sig, tragiske forviklinger med en flok veloplagte, ukendte skuespillere, der kan den komiske timing til fingerspidserne. Gemma Arterton er selvfølgelig ikke til at få øjnene fra, men det er i høj grad de øvrige, der stjæler billedet, ikke mindst Tamsin Greig som Beth, der endelig har fået en større rolle siden hun brillerede i BBC’s skæve sitcom Black Books (2000-2004).
Den lette, småkyniske tone minder mest om en anden landsby-komedie, Local Hero (1983), hvor alle karaktererne på godt og ondt også var viklet godt og grundigt ind i hinanden. Og så er der lidt fransk farce over det hele, når de elskeligt uperfekte menneskers karakterfejl og varmblodige begær får dem på glatis. Et forløb, der er livsbekræftende for os andre. Filmen slutter spektakulært med en bisse-scene – en flok skræmte køer, der som retfærdighedens rå hævnere er i vild flugt – der endnu engang viser, at Stephen Frears er en instruktør, der kan sit håndværk indenfor mange genrer.
|
| |
| | Intet ekstra.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|