| Dyrene i cirkus |
| |
Efter solide succeser med de to Madagascar-forgængere er det ikke overraskende, at vores fire dyrevenner: løven Alex, zebraen Marty, giraffen Melman og flodhesten Gloria, er tilbage; selvfølgelig i selskab med lemuren King Julien, hans to små håndlangere og vore alle sammens elskede toptrænede pingvin-firkløver. Glansen er dog gået lidt gået af franchisen, mens løjerne stadig imiterer de klassiske Looney-tunes, hvor man ikke sætter spørgsmålstegn ved hvorfra de firbenede helte pludselig, midt under et indbrud på et kasino i Monte Carlo, har deres værktøj. Hvis man skal have nogen som helst form for underholdning ud af Madagascar 3 er det generelt bedst at købe hele den tossede idé.
 | Copyright: UIP | Flugten Og sådan én er lige præcis, hvad manuskriptforfatterne, gengangeren Eric Darnell og newcomeren til serien, Noah Baumbach (ja, dén Noah Baumbach), har fremtryllet. Tro det eller ej: Vores lille zoo skal denne gang i cirkus – bare ikke som betalende gæster. Alt sammen fordi de i Monte Carlo fik tiltrukket sig opmærksomheden fra den nådesløse Chantal Dubois, chefen for de franske veterinærmyndigheder, som mangler et løvehoved i sin samling. På deres flugt fra hende støder de netop ind i et omrejsende og temmelig nedkørt cirkus, der er på vej til New York. Samme destination som Alex & Co. også har sat deres snuder op efter. Så Marty og især Alex får hurtigt bildt cirkusartisterne ind, at de også er cirkusdyr og kan en masse spændende, for ikke at sige fantasifulde, kunster. Home is where the heart is Det klæder Madagascar-serien at prøve nye territorier af, og nu har vi set både New York City, Madagaskar og Afrika, så hvorfor ikke Europa, hvor Cirkus Zaragoza skal optræde inden turen går til USA. Det meste af handlingen forgår dog under teltdugen og ikke ude i Europas storbyer, bortset fra nogle enkelte actionscener, den bedste i Roms gader med King Julien og en russisk bjørn på en Ducati. For neden under al larmen fra dyrene og eksplosionerne af farver handler det om at føle sig hjemme. Desværre tager det filmskaberne lidt for lang tid selv at regne den ud, så man skal sidde cirka en times overgearet pjank igennem, inden budskabet køres i stilling.
 | Copyright: UIP | Et lille wauw Og der er ikke meget sjov at komme efter i venteperioden. Vittighederne er mangelfulde og de underligt forældede filmreferencer (The Matrix? Come on, det er 13 år siden) går over hovedet på de fleste børn. Af de halvhundrede unger, jeg sad i samme sal med, grinede stort set ingen af dem undervejs; om end 3D-effekterne til gengæld blev mødt med en del årrrghs og wauws. Og Madagascar 3 er bestemt heller ingen kedelig film: Den byder på masser af interessante nye dyr, den stolte russiske tiger Vitaly er i særdeleshed spændende (også hans trick, som vi – meget spøgefuldt – aldrig ser udført), og da hele cirkusset først begynder at svinge sammen føles det næsten magisk. Næsten.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|