| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Faeturette, trailers |
|
|
|
 |
Nawals hemmelighed
| Når sandheden skal frem |
| |
Canadas Oscarkandidat fra sidste år (eller februar 2011) er på mange måder en provokerende film. Et studie i aktiv sorgbearbejdelse, en rejse ind i et religiøst minefelt – og en manipulerende tåreperser, der trækker troværdigheden helt ud til bristepunktet for at levere et stød i mellemgulvet.
 |
Copyright:
Scanbox |
Vi åbner i Canada. En ældre dame af mellemøstlig herkomst er død ganske pludseligt, og hendes børn er forståeligt nok chokerede. Men chokket bliver ikke mindre, da det i hendes sidste vilje fremgår, at hun vil begraves nøgen, uden kiste eller gravsten og liggende på maven, så hun vender ansigtet væk fra verden. Et brutalt ønske fra en dame, der tilsyneladende har levet et fornuftigt om end spartansk liv i sin nye tilværelse i Canada. Sønnen afviser blandt, men datteren tager på en rejse tilbage til moderens hjemland (som kunne være Libanon) for at prøve at forstå, hvilke begivenheder, der har fået moderen til at reagere så voldsomt ved sin død.
Rejsen bliver en dramatisk og kulørt omgang, iscenesat af en stilsikker instruktør, der har helt styr på samspillet mellem billeder, lyd og slow-motion-æstetik, men som også pumper sit materiale for følelsesmæssige crescendoer i en næsten sensationel grad. Det er følsomt område at betræde, når man baserer sin historie på fiktion snarere end fakta, og selv om de enkelte grusomheder med sikkerhed har fundet sted, så virker det dramatisk, at de alle skulle samle sig om en og samme person. Sideløbende med datterens noget langsommelige opklaringsarbejde, fortælles forhistorien som flash back, så vi ser, hvad hun opdager. Et af filmens irritationsmomenter er dog, at datterens manglede deduktive evner føles som en strukturel beslutning fra instruktøren, så han kan få gennembruddene i opklaringen til at peake følelsesmæssigt præcis samtidig med, at det medfølgende flash back også peaker. Sagt med andre ord: Publikum er ofte forståelsesmæssigt foran vores hovedperson.
 |
Copyright:
Scanbox |
Den blotlagte struktur bliver dog ikke så stort et problem, at det vælter filmen. Denis Villeneuve har så fint styr på sin fortællings dramatiske indslag, at man accepterer svaghederne. Enkelte vil nok føle sig for manipuleret med – samme indvending som man kan komme med mod vores egen Lars von Triers Guldlok-trilogi (Breaking the Waves, Dancer in the Dark og Dogville) – men hvis man accepterer, at vi er ude i menneskelig tragedie maksimeret til ublu melodrama med filmiske virkemidler, så fungerer opskriften.
|
| |
| | Der er virkelig tale om et bag kameraet indslag; det handler nemlig ikke så meget om hvordan filmen blev lavet som vi bare følger optagelserne og lokalbefolkningen omkring settet. Det er mere en dagbog end noget andet. Ikke helt uinteressant.
Ellers er der bare nogle trailers som ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Leo
19-2-2012 10:12 | I am so blown away at how itneresting the info is on this website. I have bookmarked this page and I truly intend on coming back to the site in the upcoming days. Great job keep up the great work! |
|
|
| |
|
|
