CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Putin's Kiss

Produktionsland:
Danmark, Rusland

Produktionsår:
2011

Manuskript:


Producere:
Helle Faber

Fotograf:
Lars Skree

Klipper:
Janus Billeskov Jansen
Steen Johannessen

Komponist:
Tobias Hylander

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Det Danske Filminstitut

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-02-17:
Al magt til folket?
 
Artikler:
19-09-13:
Pussy Riot – frihedskæmpere eller ballademagere?
 


Putins kys

Anmeldt af:Niels Roe
Genre:Dokumentar
Varighed:85 minutter
Instruktør:Lise Birk Pedersen
 
Premieredato:19-01-2012
Medvirkende:Som:
Marsha Drokova
Oleg Kashin

Filmen er det vigtigste udtryksmiddel
 
Den russiske leder Vladimir Lenin udpegede i 1922 filmen som det vigtigste udtryksmiddel. Hvis man ønsker at undslippe vintermørket til fordel for biografmørket, så kan man med god grund vælge at se dokumentarfilmen Putins kys og blive bekræftet i Lenins diktum.
Putins kys er instrueret af Lise Birk Pedersen, der er uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje. Når man ser hendes påtrængende dokumentarfilm, er det tydeligt, at hendes elevår bærer fuldmodne frugter. Putins kys giver et hårrejsende og dystert billede af det moderne Rusland efter kommunismens fald, der ikke ligefrem har ført til de demokratiseringsprocesser, som man turde håbe på. Tiden med glasnost og perestrojka er tværtimod afløst af en allestedsnærværende personkult centreret omkring Putin (nu afløst af Medvedev) og hans falanks af knælende sykofanter. Filmen er en klassisk skildring af de politiske og personlige magtkampe, der er opstået i kølvandet på kapitalismens indtog i Rusland, der både er blevet modtaget med stående ovationer og højlydte protester. Putins kys er en inciterende skildring af denne problemstilling og føjer sig ind i en rig tradition af kritisk observerende dokumentarfilm, der søger at gå ind bag magtens udspekulerede væsen.

Dokumentarisk realisme
Dokumentar kommer fra det latinske ord docere, der betyder at undervise. Putins kys er et solidt lærestykke i, hvor ansporende eller forhåbentlig dagsordensættende dokumentarmediet kan være. Filmen forsøger at trænge helt ind bag Kremls tykke mure og afdække magtens inderkreds. Det lykkedes kun delvist, fordi det er det konfliktfyldte liv uden for murene, der er i centrum. Filmen bevæger sig stilsikkert mellem den lille og store historie – mellem det frihedssøgende individ over for den knusende stat. Filmens to centrale karakterer Marsha og Oleg er både venner og politiske fjender. Marsha har gjort kometkarriere i den politiske ungdomsorganisation Nashi, hvis metoder giver stærke mindelser om tredivernes Tyskland. Modsat er Oleg stærkt kritisk overfor Putins styre og de "moralske krøblinge", som han kalder Nashis medlemmer. Deres skæbner er forskellige men alligevel sammenflettede. Gennem hele filmen følger vi deres indbyrdes rivalisering og tvivl. Filmen skildrer derved et klassisk eksistentielt dilemma, hvis temaer minder om en græsk tragedie: Pligten overfor fællesskabet og retten til civil ulydighed. Marshas partitroskab bliver dog for alvor sat på prøve, da Oleg bliver udsat for et brutalt overfald af, hvad der må formodes at være radikale Nashi-medlemmer. Mens Oleg svæver mellem liv og død, tvinges Marsha til at genoverveje sine politiske standpunkter.

Storbysymfoni
Putins kys er ikke blot en nervepirrende skildring af to mennesker, men ligeledes et nuanceret portræt af Moskva. Filmen benytter effektivt byens teatralske rum og indføjer sig i rækken af såkaldte storbysymfonier, der tæller eksempelvis Walter Ruthmanns Berlin: Die Sinfonie der Grosstadt (1927). Filmen indeholder et utal af dramatiske panorama-optagelser fra højhuse, der helt symbolsk rejser sig som grå tinder over kommunismens svøbe og derudover indgår flere suggestive nærbilleder af prangende magtemblemer, der blot understreger byens lurende farer og lumpne fortid. Filmen følger Marsha og Oleg rundt i byen lige fra demonstrationer på Den Røde Plads, hvor store menneskemængder bifalder Putin, til små klaustrofobiske lejligheder, hvor partimedlemmer kæmper med deres fremmedgjorthed. Filmen forener derved lige dele dokumentarisk realisme og amerikansk spændingsfilm. Dertil bør filmen roses for dens billed- og lydside, der gennem håndholdte og statiske kameraoptagelser og en effektfuld lyd-collage fungerer som en sand tour de force ud i filmmediets virkemidler.

Kritisk journalistik
Der hersker ingen tvivl om, at Lise Birk Pedersen med Putins kys træder ind i rækken af store danske dokumentarfilmsinstruktører, der har sat sit umiskendelig aftryk på det filmiske landkort det seneste årti. Filmen ligger i forlængelse af film som Eva Mulvads Enemy of Happyness (2006), der søger at fremstille indignerede mennesker, der med liv og sjæl kæmper for basale frihedsrettigheder i undertrykkende stater. Filmen er dels en kraftig påmindelse om den kritiske journalistiks raison d'être i vores globaliserede tidsalder og dels et glanseksempel på, hvad man kan udrette gennem grundig journalistiks tæft og solidt filmisk håndværk. Vi kan kun være taknemmelige for, at der fortsat laves dokumentarfilm af denne kaliber, og der findes mennesker som Oleg Kashin, som nu officielt rangerer blandt store journalistiske ikoner som Christopher Hitchens og Anna Politkovskaja. Sidst skal instruktøren og holdet bag have et stort tak for at have tilvejebragt denne nødvendige historie, der for alvor lader de demagogiske masker på Ruslands magtelite falde.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
sloroFrinna
20-12-2013 04:52
c17666
c15773
Q229


biarrabeSic
19-12-2013 04:03
C19169
X3668
m8059


odoxyprelry
18-12-2013 10:54
s934
z12975
p4482


zlinks!@#

teplyLype
18-12-2013 07:19
Y1146
Q7611
h15922


NakyUnenrysen
18-12-2013 00:16
e505
I19831
l5315



 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken sangerinde spiller Gud i Dogma?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google