At være gravid eller vente barn er lige som menneskeheden et alsidigt begreb, men i denne overgearede komedie, baseret på bestsellerne af samme navn, er det sjov & ballade det hele – selv det, der ikke normalt er spor morsomt.
 | Copyright: UIP | Hormonelt kaos Vi følger fem par plus de ti personers nære og løse relationer. Så det er selvfølgelig svært at komme i dybden med noget som helst, når der konstant klippes imellem den solide bunke stjerner, som har meldt sig til den seneste emsemble-film fra Hollywood. Men kort fortalt har vi fem forskellige kvindetyper i fokus: Alle, smukke, unge, hvide og rige. Jennifer Lopez er hende, der ikke kan få børn, Cameron Diaz er karrierekvinden, der ikke har overskud til det, Elizabeth Banks er kontrolfreaken, der fuldstændig mister kontrollen, Brooklyn Decker er pyntefruen, som naturligvis er perfekt i gennem det hele, og Anna Kendrick er hende med den uønskede graviditet. De sjove og de mindre sjove Det er altså lidt som et boyband, der er en type til alle, og kan man nøjes med at skøjte rundt på overfladen af disse klichéer, kan man sagtens få meget spas ud af filmen, som ofte byder på overraskende morsomme scener – med kvinderne i hvert fald, for mændene er selvfølgelig også repræsenteret, men de slipper dog ikke så heldigt fra løjerne. Lopez’ bedre halvdel i filmen, den usikre Alex (Rodrigo Santoro) bliver beordret i en fædregruppe for at få bedre forståelse for forældrerollen, og her regerer Chris Rock og hans buddies, men vi har mest af alt ondt af dem. Det virker som om de kun hænger ud i parken med deres børn for at dyrke handyret Davis (Joe Manganiello fra TrueBlood), som ikke er bebyrdet med børneflok og alverdens kvaler.
 | Copyright: UIP | Uskadelig date-film Pointen med Du kan vente dig er åbenlyst, at alting ikke nødvendigvis går som man planlægger, men filmen lever ikke efter eget princip, for trods diverse små udfordringer, vores figurer støder på undervejs, så ender det hele alligevel lykkeligt. Der er blevet plads til opkast, prutter, blødninger og bemærkninger om ingen sex, men Shauna Cross og Heather Hach, der har forfattet manuskriptet, har valgt at sætte fokus på komikken i situationerne og ikke tragedien eller ubehaget. Om det er ikke for at skræmme folk væk, at de stikker hovedet i en lyserød candyfloss eller fordi det er befriende at grine af andre, må man selv vurdere, men fortællingen er i hvert fald så ufarlig som noget kan være.
Grin med de gravide Du kan vente dig er dog ikke fuldstændig uden evner. Instruktør Kirk Jones (Nanny McPhee) får for eksempel en rigtig fin historie ud af Anna Kendrick og Chace Crawfords afsnit. De spiller det unge par, der bliver gravide ved tilfælde og får lov at vise følelser i et plot, der kradser dybere end de andres. Som Cameron Diaz og Matthew Morrisons afsnit, der omvendt virker nærmest karikeret. Men man oplever graviditet på mange forskellige måder, og dette er den optimistiske, pastelfarvede og uproblematiske hyldest til emnet.
|