| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
Kilimanjaros sne
| Fællesskab og egoisme |
| |
Franske Robert Guédiguian er en vaskeægte filmsocialist. Af den gode gamle skole, hvor fællesskab og solidaritet er kuren for arbejderklassens kvaler, og hvor bourgeoisiet foragtes for deres falske forsøg på at stræbe opefter i samfundet. Det har skabt varme og dejlige film fra Guédiguians elskede Marseille, hvoraf en ganske pæn del er endt i danske biografer.
 |
Copyright:
Camera Film |
Således også Kilimanjaros sne, hvis titel antyder en ekskursion ud af den sydfranske havneby, men rejsen forbliver i drømmen for vores hårdt ramte hovedpersoner, da de forsøger at løfte sig ud af deres hverdag og på egen hånd bryde ud af den sociale ramme med en ekstravagant rejse. Michel er tillidsmand på arbejdspladsen i Marseilles havn, da nedgang i produktionen betyder nedskæringer i staben. I solidaritet foregår fyringsrunden ved lodtrækning – og da Michel trækker sit eget navn vælger han loyalt ikke at lade sig beskytte af sin fagforeningstitel. Han tager fyresedlen sammen med de andre, han har trukket op af hatten – og går på tidlig pension i en alder af 50.
Hjemme venter konen Marie-Claire og i fællesskab har de på tværs af et langt arbejdsliv skabt sig et komfortabelt liv uden at det på nogen måde er prangende. I hemmelighed har de sparet et lille månedligt beløb op, så de nu på grænsen til deres pension har en livsopsparing til at holde deres bryllupsfest for. De inviterer familie, venner og i solidaritet de andre fyrede kolleger fra havnen til den ydmyge havefest, hvor familien i fællesskab har sparet sammen til en rejse for parret til Tanzania. Ned til titlens Kilimanjaro. En rejse, der ligger helt uden for Michel og Marie-Claires naturlige horisont – en rejse, der hører middelklassens symbolske magtsamfund til.
 |
Copyright:
Camera Film |
Men kort efter bliver de ofre for et røveri. Maskerede mænd bryder ind, binder parret og deres venner og stjæler livsopsparingen. Det ultimative brud på tanken om solidaritet – skulle man tro – men det viser sig snart, at Michel og Marie-Claire kender en af røverne, og baggrunden for forbrydelsen er nød snarere end selvberigelse. Historien er inspireret af et Victor Hugo-digt – og Guédiguian former en spændende og troværdig øvelse over den dramatiske handling, hvor begrebet solidaritet og retfærdighed i høj grad udfordres.
De traditionelt indiskutable socialistiske værdier i hans film udfordres her af en konkret virkelighed, hvor de udstødte i samfundet reelt skubbes så langt ned, at de kan blive tvunget til at reagere – og kan man så, som ærke-socialist, forsvare berigelseskriminalitet ud fra solidariske teser. Hugo arbejdede med samme problematik i romanen De elendige, og det er en interessant udfordring at prøve at føre kernen i den historie op til nutiden. Det er en spændende udfordring for hans klassiske univers, og der kommer en god og tankevækkende oplevelse ud af det. Denne type film kan ofte rammes af et meget skematisk præg, hvor handlingen støbes i faste og forudsigelige enheder og personerne skæres ud, så de passer præcis ind i den intellektuelle præmis. Det gør sig også til dels gældende i Kilimanjaros sne, som ikke vinder point på sin rene handling, som til gengæld nok skal skabe grobund for en givtig, efterfølgende debat.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
