| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (7 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
2.40:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Kommentarspor, slettede/forlængede scener, fraklip |
|
|
|
 |
Johnny English Reborn
| Mere Bond end Bean |
| |
Det er otte år siden vi stiftede bekendtskab med briternes svar på Maxwell Smart, Johnny English, spillet af en oplagt Rowan Atkinson, som tydeligt genbrugte sit arsenal af kiksede figurer fra sit eget bagkatalog. English var – og er stadig – ikke dum, han er bare kloset, lidt uheldig og al for god af sig.
Vi møder ham i et munkekloster i Tibet, hvor han er blevet trænet til at udholde smerte på sine kronjuveler, men han er dog heldigvis også blevet trænet til at stole på sin alders visdom. Hans selvtillid er desværre endnu ikke i top, da han pludselig hentes tilbage til tjenesten efter en slem afskedigelse fem år tidligere.
 |
Copyright:
UIP |
De diskrete vittigheder
I 'genfødslen' er der skruet mere ned for Austin Powers/Mr. Bean-fjollethederne og op for Bond-charmen. Hvor den første English-film havde en meget tynd handling omkring stjålne kronjuveler (den engelske dronnings krone, altså) og en gal franskmand, har Johnny English Reborn lidt mere kød på sit plot. Dette er ikke bare en undskyldning for at give ærkerivalen Frankrig et drag over nakken med platte bæ-bemærkninger. I stedet relanceres English med en sag om et planlagt mord på den kinesiske premiereminister, en organisation af snigmordere og et helt nyt MI7-bureau, nu med power-sponsor, kvindelig chef og smuk adfærdspsykolog. Og selvfølgelig med en masse festligt high tech-udstyr, inklusive en Rolls Royce Phantom, der nok skal få smilet frem, hvis ikke morsomhederne rækker. Og det gør de ofte ikke.
Gammel og genbrugt
Johnny English Reborn er en langt mere helstøbt film end forgængeren og det klæder den med lidt engelsk elegance iblandet de fine actionsekvenser (især en scene på Hong Kongs tage er skøn), men den er fortsat forfalden til falde-på-halen-komik. Og selvom det er en guilty pleasure at kunne grine over English, der takler og slår løs på sin chefs gamle mor foran det skrigende barnebarn og hendes små lige så skræmte veninder, bliver joken slidt. Englishs nemesis er en ældre kinesisk dame, der har en støvsuger, hun kan omforme til næsten hvilke som helst våben. Og det er faktisk sjovere end hendes mange slåskampe med English undervejs i løjerne.
 |
Copyright:
UIP |
Sporadisk sjov
Generelt er det i detaljerne finurlighederne ligger, som da English på vej til Schweiz i sin Phantom konstant bliver fanget af hastighedskameraerne. I en total ser vi, hvordan han suser forbi det ene blitzende kamera efter det andet. Lidt af en omvæltning fra 1’eren, hvor han blot skød netop sådan et kamera ned.
At det også er hans makker, der har styr på sagerne, mens han selv tror, han ved hvad han foretager sig holder heldigvis stadig, men der er for lidt af det pinlige, det kiksede og det satiriske til at fastholde vores krævende underholdningsniveau. Vi kan dog glæde os over, at Gillian Anderson er så forrygende, som hun altid har været; Rosamund Pike pryder også enhver scene, hun er med i, og Rowan Atkinson har hovedsageligt gummiansigtet i de rigtige folder.
Skulle Working Title give sig i kast med en 3’er, må de dog mægtig gerne gøre plads til flere spidse spoofs og ikke bare nøjes med at lave en billig Bond-film.
|
| |
| | Oliver Parker har fat i den rigtige ende. Han starter sit kommentarspor med at præsentere sig selv og der efter sin medkommentator, forfatter Hamish McColl, hvorefter sporet bare glider sympatisk af sted. Der er små anekdoter, uddybninger og afsløringer alt sammen så roligt forklaret, at man får lyst til at finde tekanden frem.
Den lille featurette om kørestolsjagten er ligeledes underholdende, mens de omfattende enten slettede eller forlængede scener – samt de sjove fraklip – mest er for dem, der ikke kan få nok af filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
