| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Kommentarspor, slettede scener, featuretter, trailers |
|
|
|
 |
Jane Eyre
| Fra feminist-roman til love story |
| |
Er man til engelsk romantik, Jane Austen og de sidte 15 års mange filmatiseringer af hendes romaner (og senest hendes eget liv), vil Jane Eyre være den rette film. Bogen af Charlotte Brontë, en klassiker som var forud for sin tid, er blevet indspillet i ikke mindre end 18 filmudgaver og ni tv-versioner. Så det er nærliggende at spørge, hvad netop denne version af filmen kan, og hvorfor den skal laves igen. Og svaret er ret klart. Charlotte Bröntes roman fra 1847, som egentlig er kendt som en af de første feministiske romaner, er denne gang blevet til en love story.
 |
Copyright:
SF Film |
I første scene møder vi en ung sønderknust, ulykkelig Jane Eyre (Mia Wasikowska) som flygter hurtigt og forpustet ud på den mørkegrå, dunkle, regnvåde engelske hede. Ulykken og uhyggen gennemsyrer den første scene og resten af filmen. En film, som hurtig fører tilbage i Janes barndom, og fortæller historien om en forældreløs pige som ingen kærlighed får, hverken hos tanten eller på børnehjemmet, men som alligevel ender som en viljestærk, dog uanseelig ung kvinde. En kvinde som bliver guvernante på slottet Thornfield Hall hos Edward Rochester (Michael Fassbender): En karismatisk herre, som fascineres af hende, men hvis skæbne har været hård, og derfor er deres kærlighed umulig.
Jane Eyre anno 2011 fokuserer på kærlighedshistorien mellem Jane og Mr. Rochester, selv om bogen var så meget mere end det. Den er kendt ikke blot for at være foran sin tid som feministisk roman om en stærk ung kvinde, men også for sin socialrealisme og for at være gotisk fiktion. Det gotiske univers, altså blandingen mellem gys og romantik, har manuskriptforfatter, Moira Buffini (Tamara Drewe), og instruktør, Cary Fukunaga (Sin Nombre), samlet op og ladet det forme filmens scenografi. Heden, slottet, sovekamrene. Alt er dunkelt. På en måde så mørket desværre kommer til at overskygge filmens andre vigtigste elementer.
Det meget mørke tager så meget af filmens lys, at vigtige elementer som kærlighedshistorien og spøgelsesfortællingen bliver lidt forklejnet, og derfor ikke bliver vist i al deres nuancer. Der bruges så megen tid på ondskaben, og forsmåede mennesker, i denne klassiske 1800tals-fortælling, at man bliver lidt overrasket, når man så opdager, at det ER en kærlighedshistorie.
 |
Copyright:
SF Film |
Og det er det. En kærlighedshistorie som drives af Michael Fassbinders karismatiske spil og Mia Wasikowskas underspillede, nærmest introverte modspil. Spændingen og længselen mellem de to vedligeholder filmens dynamik. Ingen tvivl om at Fassbender er en brillant skuespiller, men hans mange tydelige diabolske sider ender med at forvirre og sløre kærlighedshistorien. Fordi tvivlen melder sig. Er det her en Jelyll/Hyde historie, eller er manden virkelig forelsket. Det skyldes simpelthen at alt, også skuespillet, er hyldet ind i skygge. Og selvom mørket er en fantastisk kulisse, så kvæler det lys og nuancer. På trods af at heltinden Jane Eyre gennemgår mange lidelser, og hendes udkårne må lide ligeså meget, så bliver romancen mellem dem tragisk nok fremstillet meget enkel, nærmest teenageagtig og stivnet.
|
| |
| | (- af LB)
Bonusmaterialet syner af meget, men de tre featuretter viser sig at være meget korte, ni slettede scener er derimod fine at få med, og endelig har instruktør Cary Fukunagas indtalt et kommentarspor: Han starter med at fortælle, at han vil vinkle det mere teknisk end intellektuelt, da det er den slags spor, han han selv har fået mest ud af, og godt for ham – hans 'undervisning' når ikke Rodriguez' højder – men muligheden for ekstra oplysning er lettere kedelig for alle andre end dem, der er besat af filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
