Mange husker nok det lille bølgeskvulp, da en flok glubske rovfisk for to år siden i Piranha 3D indvarslede en genkomst af 70'ernes b-films exploitationgys med lige dele plathed, nøgenhed og genrebevidst ironisk distance. Hvad er der galt med bare bryster, corny replikker, røvgags og farlige ting i vandet, har producenterne vel tænkt, og nu forærer de os så opfølgeren 'Piranha 3DD'.
 |
Copyright:
UIP |
De forhistoriske og ekstremt sultne piratfisk, som den første film slap løs i en badesø fuld af unge, letpåklædte festaber, er naturligvis ikke udryddede, som myndighederne påstår, men finder i stedet vej ind i et vandland fuld af – unge, letpåklædte festaber.
Derudover er der egentlig ingen grund til at opridse handlingen. Vi er i floskelfyldt farvand uden noget der minder om en frisk plotline eller mindeværdig karakter. Som i Dødens Gab (1975), en åbenlys inspirationskilde, spænder grådigheden ben for forsøget på at sikre badegæsternes sikkerhed, men filmens satiriske brod stikker cirka ligeså dybt som i en KIMs-reklame. Værre er det dog, at filmen også fejler i forhold til genrens minimumskrav: Der er hverken rigtig noget at grine af eller blive bange for.
Det er som om ingen har gidet eller magtet at skrue nogle ordentligt skræmmende og gennemtænkte sekvenser sammen, og i stedet er man gået efter larmende chokeffekter, helst involverende gyngende silikonebryster og skridtskud. Top- eller lavmålet – beroende på smag – indtræffer, da et åbenbart særligt udspekuleret eksemplar af de bidske bæster har valgt at gemme sig i underlivet på en ung kvinde for naturligvis at sætte tænderne eftertrykkeligt i hendes udkårnes manddom midt under akten. Resultatet kan godt røbes her: Et stk. afhugget penis og en kæbe, der skulle samles op fra gulvet.
 |
Copyright:
UIP |
I en tongue-in-cheek-præstation i rollen som sig selv, en has-been playboy, der rejser rundt og skriver autografer til alle der kan huske ham, leverer David Hasselhoff filmens mest rammende replik, "Welcome to rock bottom".
|
