| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
Hvad gør vi nu?
|
|
|
|
| Anmeldt af: | Niels Roe |
| Genre: | Komedie, Drama |
| Varighed: | 110 minutter |
| Instruktør: | Nadine Labaki |
| |
| Premieredato: | 07-06-2012 |
|
|
|
|
|
|
| Fredsforhandling for viderekomne |
| |
Det var vist Charlie Chaplin, der i sin tid udtalte, at komedie er tragedie plus tid. Dette kan snildt stå som et rammende diktum for filmen Hvad gør vi nu?, der tager sit udgangspunkt i den velkendte strid mellem kristne og muslimer i Mellemøsten. De fleste mennesker kender nok de symbolske billeder fra denne geografiske egn af stenkastende mænd og sørgende kvinder. Hvad gør vi nu? af den libanesiske instruktør Nadine Labaki begynder da også med sådanne emotionelle billeder. Filmen begynder in medias res i et stemningsmættet sørgetog bestående af grædende kvinder i sorte draperinger. Flugts efter befinder vi os midt i et ophedet landsbymøde, hvor mange af filmens lettere excentriske karakterer introduceres, og hvor landsbyens mange interne konflikter oprulles.
 |
Copyright:
Scanbox |
De mange drifter
Filmens konfliktpunkt er rørende enkel. Mændene i byen har bekriget hinanden i årtier, hvilket de mange gravsten på den nærliggende kirkegård er et synligt bevis på. Kvinderne i byen kommer derfor på den fiffige idé, at invitere en kvindelig, russisk skuespillertrup til byen, så de omsider kan få lagt en dæmper på mændenes blodrus. De russiske skuespillere bortleder hurtigt mændenes opmærksomhed fra deres dødelige stridigheder. Det er vel fristende at konkludere, at de vampede skuespillere ligefrem henleder mændenes dødsdrift på en mere jordisk drift. Efterfølgende formår filmen ikke helt at uddybe de mange karakterer, den har introduceret. Det relativt store persongalleri i filmen medvirker derfor til, at mange af karaktererne ikke bliver særligt skarpt optegnet, hvilket gør det svært at identificere sig med deres åbenlyse sorg og smerte.
Den græske tragedie
Hvad gør vi nu? henter desuden sin direkte inspiration fra den græske komedie Lysistrata, der ligeledes skildrer en flok kvinders ihærdige kamp for at få mændene i en landsby til at begrave stridsøksen. Hvad gør vi nu? bør komplimenteres for dens dristige forsøg på at benytte det mikrokosmos, en landsby er, til at afspejle en hel regions mangefacetterede konflikter. Filmen henter sin inspiration og tone fra europæiske auteurs som Pedro Almodóvar og Luis Buñuel og indeholder mange humørfyldte og burleske scener, der fungerer som en god ventil i forhold til den meget alvorlige tematik, som er filmens baggrundstæppe.
 |
Copyright:
Scanbox |
Blandede krydderier
Filmen kan ses som et potpourri, hvor mange filmgenrer såsom musical, komedie og tragedie sammenkrydres. Hvad gør vi nu? er ikke karakterorienteret men derimod konfliktorienteret, hvilket både er filmens styrke og svaghed. Den forener mange stilelementer og undgår de mange fortærskede klichéer, Mellemøsten ofte er genstad for. Det er ganske opfindsomt og giver filmen god spændstighed i mange scener, men det skygger også for selve konflikten og gør filmen noget diffus.
Hvad gør vu nu? bør ses for dens tragikomiske behandling af en konflikt, der nærmest fremstår patologisk. Desuden er den et glimrende bevis på, at de mange omvæltninger på den politiske arena i Mellemøsten de seneste år også har smittet kunstnerisk af på filmens kvaliteter.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
