| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Featurette, trailers |
|
|
|
 |
Hysteria
| Da dildoen blev til |
| |
Hysteria er noget så sjældent som en kostumekomedie om dildoens tilblivelse. I 1880 behandlede man rent faktisk kvinder for 'hysteri'. Det var en diagnose, som dækkede alt fra depression over søvnløshed, muskelspasmer og almindeligt dårligt humør. Jo, jo det er ganske vist. En diagnose, som hvis den var værst, resulterede i fjernelse af livmoderen. Og kuren i det mandsdominerede 19. århundrede, var en behandling af kvindens kønsdele, som man hævdede IKKE var seksuel, selvom målet med behandlingen decideret var en orgasme, dengang kaldt et "hysterisk anfald".
 | Copyright: Scanbox | I denne virkelighed, som er milevidt fra vores nutid, men stadig kun 120 år siden forsøger Dr. Mortimer Granville (Hugh Dancy) at få fastansættelse som læge. Det er umuligt, fordi han stiller for høje krav, men så møder han Dr. Dalrymple (Jonathan Pryce), som i den grad mangler assistance i sin praksis, hvor han behandler Londons finere borgerskabs damer for hysteri. Mortimer starter, men da den højre hånd hurtigt udvikler kramper og skader pga. bearbejdelsen af de kvindelige kønsdele, opdager han vennens (Rupert Everett) elektriske apparater som et alternativ til hånden i arbejdet med kvindernes hysteri, men selvom Mortimer gerne vil beholde sin position som afhjælper af hysteri begynder Dr. Dalrymples datter (Maggie Gyllenhaal) at gøre indtryk på ham. Hun tror ikke på diagnosen hysteri. Hun tror på, at det handler om, at kvinderne bare ikke er tilfredse i deres liv, pga. den position de tildeles i samfundet. Der er noget over Maggie Gyllenhaal. Noget sødmefyldt, jordnært, nærværende og magisk i næsten hver eneste film hun spiller med i, og Hysteria er ingen undtagelse. Faktisk er det sandsynligt at filmen var meget fattigere uden Gyllenhaals talent. Hun giver det stive mandsdominerede samfund netop det modspil det mangler, og man glæder sig over hendes iltre spil og smittende engagement, som lægedatteren der går i mod samfundets strømninger og dedikerer sit liv til børn og kvinder på fattiggården.
 | Copyright: Scanbox | Sammen med Gyllenhaal har filmen gavn af Hugh Dancy, Rupert Everett og Jonathan Pryce. Her spilles upåklageligt i en lidt langsommelig fortalt historie om det vestlige samfunds fortid. Filmen trækker scenerne lidt langt og Rupert Everett fungerer mest som pauseklovn, men man tilgiver det, for Hysteria stiller med en ukuelig humor, som den med finesse placerer midt i det stive 1800-tal og en rigtig god historie. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er det en god historie, at der ud af tanken om at kvinders humør skulle kunne kureres gennem deres seksualitet, kom et lille apparat som har beriget kvinders liv og seksualitet lige siden. Hysteria er en film hvor publikum lærer noget nyt på en underholdende, fiffig måde. En dejlig søndagsfilm med lærdom, livsglæde og humor.
|
| |
| | Kun nogle trailers og en making of-featurette.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Wilman 2-12-2011 05:57 | TfoPco http://www.vX0UUwfbV0BvG3upQKBWlc97t5wQCiD84Bdaq9Om.com |
|
|
|  |
|
|