Vi befinder os i England i 1818 og følger den engelske digter John Keats, der skrev digtet "Bright Star" til sin 18-årige elskede. Han er inkarnationen af den romantiske kunstnermyte: Spinkel, syg og konstant truet af fattigdom. Til gengæld er han inspireret og udstyret med et sensibelt sanseapparat, der kan suge verden til sig og omsætte den til guddommelig poesi. Men han tror ikke på det talent, som senere skulle blive stående som et af periodens største. Det gør nabopigen, den selvstændige Fanny heller ikke til at begynde med. Hun går mere op i at sy. Alligevel er det svært ikke at falde for den charmerende Keats, der både er dragende fjern og intenst levende. Og snart dykker det unge par ned i et svimlende kærlighedsforhold, som du måske kender enden på, hvis du i forvejen er bekendt med historien om Keats.
Bright Star, der er instrueret af Jane Campion (The Piano, 1993) er et romantisk drama af højeste kaliber. Filmen er et troværdigt tidsbillede, men samtidig fyldt med det universelle stof, det unge pars kærlighed er gjort af. Det er ikke det sædvanlige trekants-melodrama, men i høj grad en psykologisk udforskning af kærlighedens væsen, hvor måske den allerstørste udfordring er den, der kommer inde fra: Kan man erobre den? Kan man fastholde den? Filmen kredser blændende om spørgsmål som disse, mens den udfolder et ganske gedigent plot, der aldrig er effektsøgende, men i pagt med de små hændelser, der kan få livet til at skride dramatisk frem.
Filmens enestående styrke er en forbløffende flot fotografering, et sublimt skuespil – særligt Ben Whishaw, der er virkelig skarp i rollen som Keats – og en historie, der både lykkes som et portræt af digteren og romantikken og som en kærlighedshistorie. Poesien strømmer ikke bare ud af munden på det elskende par – men gennem hvert et billede i filmens to timer. Naturen er som den magiske manifestation, Keats har øje for. Men sukkersødt er det langtfra. For konflikten er jo, at mennesket bare er af kød og blod, og det må det unge par sandelig sande. Det er helt klassisk og alligevel særdeles karakteristisk for den periode, filmen virtuost skildrer. Bright Star er et glimrende stykke filmkunst, du ikke må snyde dig selv for, hvis du er til den slags film, der langsomt kryber ind under huden. Og bliver der.
NB: Filmen er med svenske undertekster.
|
