| Tilbage til livet |
| |
Sorgen over at miste sin elskede lige der, hvor livsplanerne begyndte at forme sig og fremtidens skitse var tegnet med fælles hånd, kan være invaliderende i et helt liv. Således frygter man også, at det er ved at gå for altid bedårende dejlige Audrey Tautou som Nathalie, da hendes kæreste bliver kørt ned på en løbetur. Hun havde lige fået en stilling i et svensk firma placeret i Frankrig, da alle hendes livsplaner med ét blev revet væk.
 |
Copyright:
UIP |
Nathalie vælger det fornuftige og hellige sig jobbet fuldt ud. Hun ignorerer aldeles, at direktøren ublu lægger an på hende, og fokuserer på at dygtiggøre sig. Det bærer frugt, da hun et par år senere sidder som mellemleder og får ansvaret for en lille uafhængig arbejdsgruppe. I den gruppe finder vi svenske Markus, som en stor og kejtet – både i væremåde og udseende – og i sine beige strik-sweatre ikke en, som mange øjne bliver hængende ved, når han passerer. En dag, da Markus kigger forbi Nathalies kontor for at diskutere en besværlig sag, rejser hun sig resolut og kysser ham inderligt. Markus’ verden er som forandret, Nathalie var formentlig i en anden af slagsen.
Den nu kærlighedsvakte svensker har svært ved at ryste oplevelsen af sig, og han sætter alt ind på at bevise sit værd overfor den næsten uopnåelige Nathalie – og af og til har kærligheden blot brug for et lille ekstra skub, så man sætter sig ud over indpakningen og kigger på indholdet. Moralen er kendt og enkel i brødreparret Foenkinos’ hyggelige og charmerende – men også aldeles uskadelige romantiske komedie. Der spilles godt og veloplagt i de to centrale roller, og Audrey Tautou kan som nævnt smelte selv det mest kritiske hjerte.
 |
Copyright:
UIP |
Men trods glimrende præstationer og lidt visuel opfindsomhed fra instruktørernes side, så står La delicatesse ikke nær så skarpt som sine kolleger i denne nye, undergenre af franske komedie-dramaer. Lykkelige omstændigheder, der med samme lette-alvorlige håndelag og billedlig opfindsomhed håndterer et svært emne letfordøjeligt, er et mere troværdigt og oprigtigt bud i genren, og man føler ikke i La delicatesse, at vi på samme måde får håndteret bearbejdningen af den store sorg som meget andet end noget, der får Nathalie til at kunne se udover udseendet, når hun skal vælge partner. Det er synd, at man ikke har mere på hjerte, når nu man har skuespillerne på plads – men hvis man er til uforpligtende fransk-fornøjelig sommerunderholdning, så er Audrey Tautou altid to timer værd.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
