| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 2.40:1
Lyd: DTS, Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kortfilm, featurette, slettede scener, trailer |
|
|
|
 |
The Darkest Hour
| Mikrobølgens velsignelser |
| |
Usynlige rumvæsener bekæmpes i The Darkest Hour ved at kortslutte deres elektriske impulser med en mikrobølge-skydende-super-gun. Og hvis du har den utrolige evne, at du i halvanden time kan kortslutte dine egne elektriske hjerneimpulser, ja, så er denne amerikansk-russiske, apokalyptiske 3D-gyser ganske underholdende.
 | Copyright: Fox Film | Fire unge amerikanere og en svensk forretningsmand er strandet i Moskva, da jorden bliver invaderet af energibaserede rumvæsener. De er på natklub, da lyset pludselig går ud overalt. Udenfor regner det ned med skinnende lys, rumvæsener, der snart begynder at udslette alt levende på deres vej ved at opløse dem til molekyler på War of the Worlds-vis. Man tænker, at rumvæsener må have været billige at lave for filmskaberne, for de kan kun ses, når de kommer i kontakt med elektriske objekter. Mens vores hovedpersoner forsøger at finde vej ud af den før så pulserende storby, som nu er lagt totalt øde, udtyndes gruppen langsomt én for én. Heldigvis møder de en smågal-genial opfinder-type, der ved, at man kan såre væsenerne ved at skyde fokuserede mikrobølger imod dem. Og så er det ellers bare med at fyre løs med den mikrobølgeovn af et gevær, som den smågal-geniale opfinder-type har opfundet til formålet, mens deres nye Mad Max-lignende russiske venner plaffer væsnerne til pulveriseret masse med det bedste fra Moskvas sorte våbenmarked. Kæden hopper for alvor af, da filmen her skifter fra ren overlevelses-fortælling til noget, der kunne kaldes for 'Alien-busters'.
 | Copyright: Fox Film | The Darkest Hour er en af den slags film, hvor to unge mennesker sagtens kan forelske sig i hinanden, selvom deres bedste venner er blevet reduceret til atomer for øjnene af dem mindre end en dag siden. Jeg får ondt af den ellers ofte glimrende Emile Hirsch (ikke mindst i Milk og Ind i vildmarken), hvis jojo-svingende karriere her når et nyt lavpunkt. Med er også talenter som Max Minghella fra The Social Network og Olivia Thirlby fra Juno. Alle kommer dog til kort overfor det mildest talt middelmådige materiale, hvis 'åh-klarer-de-den-nu'-historie er lige så uspændende, som den er hurtigt glemt. Selvom de eksotiske locations giver en smule til underholdningsværdien.
Manuskriptet flyder over med tåkrummende replikker ("Jeg har Moskva i ryggen"), endnu mere tåkrummende leveringer, og totalt blanke karakterer, der tager så idiotiske beslutninger, at du hurtigt tager dig selv i at heppe på rumvæsenerne. Og nå ja, så er den jo i 3D. Men det lægger man sjældent mærke til.
|
| |
| | (- af LB)
På Blu-ray/dvd-combo'en finder man nogle slettede scener, en kortfilm om 'universet' og en featurette, der går bag om de visuelle effekter. Intet vildt men nok til lige at stille den værste sult for filmens fans.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Keebee 12-1-2012 15:40 | Superfed popcorn film, slå hjernen fra.. |
|
|
|  |
|
|