| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (5 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor, interviews, trailers. |
|
|
|
 |
Dame, Konge, Es, Spion
| Hemmeligheder & løgne |
| |
"Tinker Tailor, Soldier Sailor, Rich Man Poor Man". Eller Ælle Bælle, mig fortælle, hvem er mon spionen? Hvis tyv tror, hver mand stjæler, må man gå ud fra at spionen tror, hver mand lyver. Det er i hvert fald tilfældet i Tomas Alfredsons filmatisering af John le Carrés roman "Dame Konge Es Spion", der foregår under den kolde krig.
 | Copyright: SF Film | Ingen kontrol Året er 1973. England er i krig, godt nok en temmelig kold én, og den tidligere stormagt forsøger urokkeligt at lege på lige fod med Sovjet og USA, men der er ikke mange afhoppere, der tager springet til UK. Og med tesen om, at man må tage, hvad man kan få, begynder vores historie. En agent bliver sendt af sted til Ungarn for at få fingrene i en vigtig russer, men agenten bliver skudt og så er fanden løs i cirkusset (kodenavnet for MI6). Lederen af "The Circus", en herre med kodenavnet "Control", mister jobbet og tager sin højrehånd, George Smiley, med. Året efter bliver Smiley (Gary Oldman) i al hemmelighed bedt om at efterforske sagen om en dobbeltagent i cirkusset. En af de mistænkte er ham selv! Stiff upper lip Nu skal man ikke tro, at bare fordi man har set No Way Out, at man kan gennemskue, hvem muldvarpen er. Historien er nemlig ikke nem at blive klog på. Smiley graver løs i sagen, folk dukker op, og andre opfører sig mistænkeligt, alt sammen uden vi bliver blæst væk af de store overraskelser under vejs. For Alfredson (Lad det rette komme ind) er ikke en instruktør, der gør tingene enkle og glatte at forstå. Her er alting indforstået, underspillet og usagt. Man ved ikke, hvem man kan stole på, og havde tempoet ikke været så adstadigt, kunne det have været svært forvirrende. Men Alfredson tager sig tid til at udvikle paranoiaen og tvivlen. Styrket med nogle af Englands bedste skuespillere, spiller han i over to timer skak med os, og når man har brikker som Colin Firth, John Hurt, Toby Jones, Ciarán Hinds, Mark Strong, Tom Hardy og Gary Oldman at rykke rundt med, har vi ikke en chance for at blive distraheret. Det tunge drama fremstår luftigt, fordi man fuldstændig opsluges af de herrers – og især Gary Oldmans – fornemme spil.
 | Copyright: SF Film | Uhyre elegant men gammeldags Det virker alligevel som om, der ligger et tykt lag støv på filmen, der lugter af gammel folkeskole og ligner noget fra farmors stue. For Dame Konge Es Spion er utvivlsomt en særdeles smuk film. Den gennemførte 70’er-stil er klart med til at forme stemningen, og vi føler, at vi sidder midt i skidtet med Smiley og hans håndlangere, men det kunne være skildret langt mere moderne. Alfredson har valgt at lave filmen, som om det var midt-70’erne, og selvom han har gjort det ganske omhyggeligt, så ryger al form for aktualitet. Her er ikke engang tegn på allegorier, og derfor er dramaet heller ikke meget andet end hvad det ser ud til: En harsk historie, et potent billedsprog og en glorværdigt retro-hyldest til fortidens thrillers.
|
| |
| | Omfattende dog overkommelige er de tre fine interviews med skuespillerne Colin Firth, Gary Oldman og Tom Hardy + et med forfatter Peter Straughan og instruktør Tomas Alfredson. Derimod er kommentarsporet med Oldman og Alfredson skuffende kedeligt. Herrerne er noget sløve at lægge ører til.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
|