| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 3 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 2.40:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Featuretter, trailers |
|
|
|
 |
Safe House
| Action-kongerne imiteres |
| |
Den svenske filminstruktør Daniel Espinosa har taget turen til Hollywood og lavet actionfilm med store ambitioner. Den byder både på heftige biljagter, smarte CIA-agenter og populære skuespillere. Men interessant kan den desværre ikke kalde sig. Plottet er simpelt nok til at kunne skrives på et frimærke, og iscenesættelsen er trættende – for vi har jo set det hele før, og langt mere ophidsende end her.
 | Copyright: UIP | Grønskollingen og veteranen Der lægges ellers fint ud. Vi bliver præsenteret for vores ene hovedperson, den unge CIA-agent Matt Weston, der får sin tid til at gå med at sidde og kede sig foran alverdens udstyr i CIAs safe house i Cape Town. Solen skinner og den franske kæreste er lækker, men Matt savner udfordringer og rigtigt agent-arbejde. Klip til Tobin Frost, den allerbedste, sejeste og farligste agent firmaet nogensinde har haft, men nu er erklæret forræder, fordi han har solgt diverse små giftige hemmeligheder til højestbydende de sidste ni år. Hans seneste salg foregår med MI6 i Cape Town, hvor han pludselig jages og derfor bliver nød til at søge ly på det amerikanske konsulat – og inden længe bliver tjekket ind som gæst hos Matt, der får ansvaret for ham. Han er dog dårligt nok blevet tortureret (af mere erfarne agenter) før det banker på hoveddøren igen. Denne gang ubudne gæster, der vil have fingrene i Frost. Men Weston har ikke tænkt sig at miste sin vej til forfremmelsen. Godt forsøgt Det ville være hårdt nok at give Espinosa skylden for Safe Houses manglende gennemslagskraft, for han har ikke meget at arbejde med, når det kommer til handlingen og figurerne. Ikke at det er altafgørende, så længe man har tæft for tempo og spænding, og her prøver Espinosa i det mindste at få tingene til at ske. Med hurtig klipning, pumpende soundtrack og vilde stunts ligner det effektiv Hollywood-action. Faktisk lidt for meget. Vi har fx. set tag-hopperiet i Bourne-filmene (fotograf Oliver Wood filmede alle tre Bourne-film), og biljagterne er bestemt flot lavet, men imellem de eksplosive actionscener går dramaet i stå. Anspændtheden mellem Denzel Washington og Ryan Reynolds er ikke stressende nok. Vi er aldrig i tvivl om, at de to drenge nok skal få tid til at hygge med en lille snak og måske lige frem en kop the. Når de ellers er færdige med at se mistroisk på hinanden.
 | Copyright: UIP | Uoriginal underholdning Man skal være et skarn, hvis ikke man anerkender, at Safe House bestemt er underholdende nok, hvis man blot går efter vel-koreograferet action og solidt håndværk. For det er med Safe House meget tydeligt, hvor langt op der er til Greengrass’ intensitet; T. Scotts finesse og Carnahans frækhed. Men vi skal ikke afskrive Daniel Espinosa. Det er ok at kopiere forbillederne indtil man udvikler sin egen stil, og Safe House er dog kun hans første actionfilm. Det kunne have været meget værre.
|
| |
| | Der er en solid bunke af featuretter, hvor man både kommer bag kameraet og samtidig hører lidt fra filmens skabere. Det er fint underholdende.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Anes 4-3-2012 20:49 | jeg så den i biografen hold kæft den var god filmens underholdning er fremragende det kan næsten ikke bliv bedre det er nok årets bedste Actionfilm Denzel Washingtons rolle i filmen er smaddergod han spiller en fantastisk skuespil i selve filmen jeg har altid synes at Denzel Washington er en speciel dygtig skuespiller jeg glemmer aldrig hans filmrolle som politimand i politifilmen Training Day som blev udgivet i 2001 men denne film er sgu også værd at se jeg tror jeg skal ind og se Safe House i biffen igen den er fanme god håber ikke at der er nogen af jer der synes det er en dårlig film for så ville jeg ikke være enig med jer i Safe House er en udmærket film |
|
|
|  |
|
|