| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (7 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1, Dolby True-HD 7.1
Ekstra materiale: Triviatrack, featuretter, slettede scener, kortfilm |
|
|
|
 |
Den bestøvlede kat
 |
 |
 |
|
| Anmeldt af: | Lisa Brygger |
| Genre: | Animation, Adventure |
| Varighed: | 87 minutter |
| Instruktør: | Chris Miller |
| |
| Anmeldelsesdato: | 10-07-2012 |
|
 |
|
|
|
|
| Den charmerende kat |
| |
Den bestøvlede kat – eller Puss in Boots – stiftede vi første gang bekendtskab med i Shrek 2, hvor der skulle ske noget mere, og den kække kat fra det franske eventyr om den luskede missekat, som fusker sig (og derved sin herre) op af den sociale rangstige, var et oplagt valg til at give Shrek og især Donkey selskab. Det var herefter bare et spørgsmål om tid før den populære figur fik sin egen film - og her er den så, 90 forrygende minutter med Puss i den absolutte hovedrolle, men selvfølgelig optræder han ikke alene. Vi skal have hans oprindelseshistorie, hvori der naturligvis indgår andre festlige figurer, men det er fortsat Puss, der stjæler vores hjerter.
 | Copyright: UIP | Den lovløses baggrund Hans baggrund er dog helt anderledes end i eventyret, han stammer fra. Da det er Antonio Banderas, der lægger stemme til ham, er det logisk, at filmfolkene har valgt at lade ham komme fra, hvad der mest af alt ligner Mexico. Vi har ørken, varme farver og sydlandsk stemning i fortællingen om kattekillingen, der voksede op på et børnehjem og blev gode venner med Humpty Dumpty – ham fra det engelske børnerim, der faldt ned fra en mur og ikke kunne samles igen – men efter en masse slyngelstreger i ungdomsårene er 'brødrene' vokset fra hinanden. Puss slap væk fra noget, Humpty blev fanget for, så der er lige nogle tråde der skal reddes ud. Klassisk western Vi får kortvarig fortalt deres baggrundshistorie i et flashback, for det er nutiden det handler om, og Humpty har fået ny partner i den fikse Kitty Softpaws, og hun er en dame, man gør plads til. Der går ikke helt trekantsdrama i løjerne, men familieforhold spiller en stor rolle i filmen, der handler om at gøre det rigtige, selvom man tror, det er for sent. For moralen er, at det jo aldrig er for sent at gøre det rigtige. Puss er helten i centrum og har derfor en stærk følelse af retfærdighed og ære. Den er bare blevet lidt beskidt over årerne, men det skal en rigtig helt være i en klassisk western, og her holder DreamWorks ikke igen. Der er en heftig diligencejagt på klippekanter, hoppen over byens tagrygge og sågar en hidsig tango i saloonen.
 | Copyright: UIP | Nedspillet humor Humor er der heldigvis også blevet plads til, men det er ikke de lår-klaskende vittigheder, der præger filmen. Katteelskere vil derimod opleve adskillige scener, hvor der kan klukkes over nogle præcise kattebeskrivelser, og har man øje for detaljerne, vil man også kunne bemærke, at Puss er usandsynlig god med sin kårde. Folk taber skægget og bukserne i flere scener for at demonstrere hans hurtighed. Den grå-stribede kat, der ikke siger andet end uuuuuh, hver gang nogen har sagt noget frækt, er også en sjov detalje, men mest for de voksne. De små kan omvendt frydes over den søde kylling og de mange bløde katte, for Den bestøvlede kat henvender sig til alle der ganske simpelt bare holder af en gedigen actionfilm. Plottet er nemt at følge, koreografien bliver aldrig rodet – som i Kung Fu Panda 2 – og den firbenede hovedperson er top charmerende.
|
| |
| | Blu-ray'en drukner nærmest i ekstramateriale, og af meget varieret karakter – men underholdende altsammen. Man finder både et triviatrack og en omfattende featurette, The Animators’ Corner. Men også små og mere børnevenlige indslag som Klepto Kitty og Glitter Box Dance Off! er der blevet plads til sammen med slettede scener og de typiske bag om kameraet-featuretter, for ikke at tale om en ny kortfilm med Puss.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Thomas 5-2-2012 02:50 | Lige en rettelse til anmelderen -det er Kitty SOFTpaws og ikke Southpaws. Glimrende underholdning ellers, filmen altså. |
|
|
|  |
|
|