| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 4 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
|
 |
Udyret
| Udkants-Sverige |
| |
Selv i de mest civiliserede samfund taber man med jævne mellemrum generationer, områder eller sociale klasse på gulvet. Således også i Sverige, hvor vi i den rå og upolerede Udyret får demonstreret, hvor indholdsløst og fornedrende tilværelsen som ung kan være ude på landet, langt fra storbyernes muligheder og progression. Der tegnes lidt for firkantet til tider i det svenske instruktørpars studie i tabte eksistenser, men der er omvendt også mange fornuftige øjeblikke og gode kvaliteter i historien om de fire unge, der på hver deres måder er konsekvensen af et samfund, hvor ungdomsgenerationen næsten bevidst tabes på gulvet, mens forældrene har travlt med at pleje egne, selvoptagede liv.
 |
Copyright:
Øst for Paradis |
Den forsigtige Ylva vokser op i en ekstremt kristen familie med frikirkegang og djævleuddrivelser på sidelinjen, mens hun fascineres af nøgne spillekort og en spirende seksualitet, som der naturligvis slet ikke er plads til i det pietistiske hjem. Omvendt er der frit slag i bolledejen for den mere udviklede Susanne, der har fået installeret guld-stripperstang på børneværelset med den konstant fordrukne mors velsignelse, så hun kan dygtiggøre sig og måske få et job i lillebyens kommende stripklub. På herresiden i tragedien forsøger den indestængte Kim at slippe ud af den dybt kriminaliserede fars verden efter at have været inde og spjælde den og fantasten Jesper laver bøsseporno i den afdankede bus, som han lejer af en lokal bondemand.
Nej, der er ikke meget håb for disse fire triste eksistenser, men deres veje begynder i langsomme cirkelbevægelser at nærme sig hinanden – og måske kan de i fællesskab være hinandens redningsplanker. Håbet spirer i hvert fald i dele af filmen med forhåbningens lysegrønne farve, som de hyppige indstillinger af naturens eget viltre liv, som instruktørerne bruger til at bringe deres fire centrale figurer helt ud af civilisationens rammer. De er vilkårlige overlevende i naturens store spil og pludselig syner de sårbare som de mindste insekter i den svenske natur.
 |
Copyright:
Øst for Paradis |
Det fungerer godt og er med til at sætte rammen for, at titelrollens Udyr kan sættes fri i slutningen, for den sociale arv er til syvende sidst for stærk og med til at umyndiggøre og fastlægge reaktionsmønstre, som man som tilskuer nok kan ane og fornemme ankomsten af længe for de medvirkende selv indser, hvor det bærer hen. Det er til tider næsten ubærligt, men omvendt også konsekvent udført, selv om formuleringen af de fire skæbners baggrund bliver lidt studentikos firkantet og konstrueret. I sine fineste øjeblikke rammer Udyret en uventet fusion af naturens skønhed og drabelighed i stort set samme indstilling, og den øvelse er det ellers kun helt store mestre som Malick (The Tree of Life) og von Trier (Antichrist) lykkedes med i de senere år. Det tegner godt – og det svenske sommerlandskab, som vi her i landet primært kender fra ufarlige ture til Englegård får en helt ny tyngde og tristesse over sig.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
