| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
1.85:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Intet |
|
|
|
 |
Polisse
| Livet på stationen |
| |
Filmhistorien har ikke ladt mange kriminelle emner uberørte. Selvom emnet i den franske film Polisse er noget så anstødeligt som sædelighedsforbrydelser, så bliver dette emne taget under grundig behandling. Filmens omdrejningspunkt er den lille politienhed CPU (Child Protection Unit) i Paris, der har en håndfuld dedikerede medarbejdere, hvis arbejde består i at afhøre/afsløre pædofile mænd. Filmen drives ikke frem af en enkelt grundkonflikt eller et konkret plot, men er sammensat som et spindelvæv af forskellige handlingstråde. Det er dog stationens daglige arbejde, der er filmens handlingsmæssige krumtap. Filmen kredser heller ikke om klassisk opklaringsarbejde som i Fritz Langs M (1931), men fokuserer derimod på de mange interne konflikter mellem betjentene og de anklagede. Filmens force ligger derfor i skuespillet, der fra stort set alle de medvirkendes side er lydefrit og lødigt. Det er dog enkelte opgørsscener, der kammer noget over og desværre ender i tom staffage.
 |
Copyright:
Miracle Film |
Kvinden med kameraet
Instruktøren Maïwenn Le Bescos spiller selv med i filmen som en temmelig forknyt og uglamourøs fotograf sammenlignet med David Hemmings i Blowup (1966). Hun har fået til opgave at dokumentere betjentenes arbejde til det franske indenrigsministerium og under sit ophold forelsker hun sig selvfølgelig i en af de hårdkogte betjente, som klicheen nu engang foreskriver! Som tilskuer bliver vi udsat for en myriade af snapshot-øjeblikke fra livet på stationen og i privaten. Denne dokumentariske vekselvirkning er filmens største styrke og det er ikke overraskende, at livet på stationen uvægerligt smitter af på betjentenes privatliv. Det er desuden slående, hvor lidt Paris benyttes som filmisk baggrundstæppe. Hverken Eiffeltårnet eller Seinen er afbilledet i filmen, hvilket blot underbygger filmens intimitetszone, der overvejende er henlagt til politistationens trøstesløse kontormiljø, snævre gyder eller små lejligheder, som vi kender fra Eugène Atgets fotografier. Det er endvidere tydeligt, at filmens scenografi står i gæld til amerikanske TV-serier som The Wire (2002-08). Dette højner realismen i filmen og giver en stærk fornemmelse af autenticitet.
Psykologisk realisme
Fransk film har som bekendt en lang tradition for psykologisk realisme med instruktører som Jean Renoir, Marcel Carné, Eric Rohmer, François Truffaut som nogle af de største galionsfigurer. Polisse trækker tydeligvis på denne filmiske tradition og indskriver sig uomtvisteligt i den lovende række af nyere franske socialrealistiske film herunder Laurent Cantets Klassen (2008). Polisse er et overbevisende psykologisk studie i det mikrokosmos en politistation kan være samt et vigtig indblik i hvordan arbejde og privatliv tit flyder sammen. Filmen udmærker sig ved sit relativt store persongalleri som langt hen ad vejen bliver psykologisk uddybet og ikke mindst den troværdige hverdagsrealisme, som er fransk films adelsmærke.
 |
Copyright:
Miracle Film |
Dom
Generelt set er Polisse vellykket. Filmen foregiver ikke at komme med en entydig forklaring på hvorfor mænd forgriber sig på børn. Derimod benytter filmen et dokumentarisk fortællegreb til at skildre de mange emotionelle konflikter, der er forbundet med arbejdet på en politistation. Filmen balancerer fint mellem alvors- og glædestunder. Et plus er den frapperende fortællestil, der modsætter sig enhver narrativ orden - lidt ligesom karaktererne kæmper med at få deres eget liv til at hænge sammen. Et minus er filmens længde. Filmen kunne godt trænge til at blive finkæmmet for flere overflødige scener, hvilket ville give den mere fremdrift, dynamik og spændstighed. Men alt i alt er Polisse en seværdig og sober film, der behandler et meget betændt emne ikke kun set fra et samfundsmæssigt synspunkt, men ligeledes fra et individuelt plan. Det bliver spændende at se om Maïwenn kan udvikle sit gryende talent endnu mere og måske ligefrem træde ind i kongerækken af franske instruktører.
|
| |
| | Intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
