| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (20 stemmer) |
|
|
| | Billedformat:
16:9 Anamorphic - WideScreen 2,35-1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Bag om filmen, kommentarspor med instruktøren Scott Hicks, Slettede scener, Tekstsider med historisk information, biografier, web-links |
|
|
|
 |
Sneen på cedertræerne
| Yndefuld distance |
| |
Scott Hicks har ganske rigtigt set kvaliteterne ved David Gutersons roman Snow Falling on Cedars i det storslåede og avanceret opbyggede portræt af romancen mellem Ishmael og Hatsue. Romanen benytter mange forskellige tidsplaner til at fortælle historien, og Hicks har gjort et stort arbejde ud af at få overført dette til filmen. Rent fortælleteknisk virker dette greb ofte ganske godt, da man i ro og mag kan få præsenteret en situation, inden man fortæller om det, som førte frem til den.
Det oplagte mord
I Sneen på cedertræerne er det mordet på en fisker, som sætter fortællingen i gang. Vi er i 1950’erne, 2. verdenskrig rumler stadig friskt i erindringen, og det lille fiskersamfund på øen San Piedro er hurtige til at skyde skylden på den lille enklave af japanere, som i mange år har boet på øen. De indgår som en normal del af befolkningen, og den anklagede, Kazuo, er født i USA. Men Pearl Harbour gjorde ondt på den amerikanske selvfølelse, og derfor bliver der slået hårdt ned på det oplagte offer. Den lokale journalist Ishmael Chambers følger retssagen med stor interesse, især fordi den anklagedes kone, Hatsue, mange år tidligere var hans første møde med kærlighed og forelskelse.
Smukke billeder
I løbet af filmens lidt over to timer følger vi retssagen mod Kazuo på afstand, mens Ishmael i tankerne rekonstruerer begivenhederne mange år tidligere. Hvordan han mødte Hatsue, og især hvordan de skiltes igen. Hen mod filmens slutning vender koncentrationen tilbage til virkeligheden, og vi får afsluttet mordsagen. Som et handlingsreferat lyder det ikke af meget – og der sker vitterlig heller ikke meget konkret i Sneen på cedertræerne. I stedet har Scott Hicks ladet sin cheffotograf Robert Richardson gå amok i flotte billeder, og de nyder til fulde DVD-mediets tekniske muligheder.
Blodfattige Ethan
Men tempoet har Hicks glemt i farten. Sneen på cedertræere tager sig god tid til sine stemninger og billeder, men hvor tanken sikkert har været, at de skulle sige noget om personernes forhold til hinanden, så virker det filmiske skønmaleri ofte distraherende i forhold til personerne. Det skyldes til dels også, at Ishmael spilles af en af amerikansk film mest blodfattige skuespillere, Ethan Hawke, som har været med i en hel del store film, men som meget sjældent sætter større aftryk på seeren, end at det er væk, inden rulleteksterne har sluppet lærredet.
Gribende kærlighed
Strukturen er ellers god nok. Der er fint styr på de mange flash-back, og man føler sig aldrig forvirret over filmens opbygning. Højst lidt distanceret og kold overfor begivenhederne – man når f.eks. aldrig rigtig at involvere sig i mordsagen. Er Kazuo skyldig eller ej? Vi er ligeglade og mere interesserede i at finde ud af, hvorfor Hatsue ikke længere er sammen med Ishmael. På den måde flytter Hicks filmens vægt fra det åbenlyse plot til de mere spinkle og uudtalte forhold mellem to tilfældige bipersoner i retssalen. Kærlighedshistorien mellem Hatsue og Ishmael er både smuk og gribende, og hvis Scott Hicks bare havde turde satset på den alene – og dermed have sluppet grebet i romanen – havde Sneen med cedertræerne været en kærlighedsfilm af de helt store. Nu nøjes den med at være en uforskammet flot, men også noget kold registrering af en smuk kærlighedsaffære, som gik langt ud over de snævre grænser, der blev trukket for børnene af de to forskellige kulturer, der mødtes på San Piedro i mellemkrigstiden.
|
| |
| | DVD-udgivelsen af Sneen på cedertræerne gør en stor indsats for at give filmskaberne en chance for at forklare filmen, og det resulterer i flere interessante indslag. Væsentligst er instruktøren Scott Hicks glimrende kommentarspor, hvor han når rundt om mange spændende facetter ved produktionen. Et seriøst "Bag kameraet"-program giver også skærmtid til producenter og forfattere, og man forstår så småt det enorme arbejde, der har ligget i at overføre den populære roman til film. Endelig er der mange tekstsider (heldigvis i en ordentlig skriftstørrelse), hvor man både kan læse om japanske fangelejre, produktionsbaggrund for filmen og skuespillernes tidligere bedrifter. Så på alle måder en udgivelse, der understøtter filmen og giver en ekstra dimension til oplevelsen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
