| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Trailers |
|
|
|
 |
Lille spejl på væggen der
 |
 |
 |
|
| Anmeldt af: | Lisa Brygger |
| Genre: | Adventure, Komedie |
| Varighed: | 102 minutter |
| Instruktør: | Tarsem Singh |
| |
| Anmeldelsesdato: | 03-08-2012 |
|
 |
|
|
|
|
| Skabagtig skønhed |
| |
Man skulle ikke tro det, men Tarsem Singh har lavet en film, der er underholdende; Julia Roberts spiller en ekstremt usympatisk person; og eventyret om Snehvide er blevet respektløst fjollet! Lille spejl på væggen der er en mærkværdig film med moderne udtryk og selvironi, men så aldeles affekteret at den er svær at tage seriøs.
 | Copyright: Nordisk Film | Yndigheden truer Der er mange måder at gribe de klassiske eventyr an på, den visuelt begavede Tarsem Singh (The Cell, Immortals), har valgt at fortælle Snehvide som en ufarlig børnefilm – som er vanvittig smuk selvfølgelig. Skabelonen er næsten den samme som altid. Den yndige lille prinsesse med det sorte hår, den hvide hud og det blide sind vokser op på et slot med sin rædsomt forfængelige stedmoder, som holder hende indespærret på slottet. Ved pigens 18-års fødselsdag er hun for alvor begyndt at true dronningens position som den smukkeste i landet og hendes liv hænger derfor i en tynd tråd. Men ulig Disney-tegnefilmen, der stadig er pragteksemplaret på Brødrenes Grimms fortælling, bliver Lille spejl aldrig uhyggelig. Snehvide jages ud i den store skov, men vi har allerede haft en scene i den svært kunstige skov med Prins Aslot og de syv dværge, så vi ved, at der ikke er noget at være bange for – trods hentydningen om en frygtelig drage. Fest og farver Singh og hans hold superstylister af kulisse- og kostumefolk har skabt en nærmest teatralsk produktion. Det hele er så syntetisk at enhver form for realisme forsvinder. Tilbage har vi farverige klichéer, man blot kan grine af, og det udnyttes det meste af filmen igennem, ofte på den stakkel prins’ bekostning: Han taber flere gange tøjet, og Armie Hammer, der spiller Aslot, giver den tilmed som hund, da han undervejs bliver forhekset. Julia Roberts får også lov at overspille som royal møgkælling, der tager fra de fattige for at holde sine vilde fester. I denne version hader vi hende altså ikke kun, fordi hun er ond mod Snehvide, men fordi hun har forgældet landet og er ligeglad med folket. Buuu, en skurk.
 | Copyright: Nordisk Film | Søde piger kan også slås De yngre vil ikke have problemer med at følge med symbolikken, og den politisk korrekte tone med at lade Snehvide være handlekraftig og selvstændig – dog først efter hun har fået støtte af sine syv nye samboer/læremestre og fanklub – bør også falde i god jord hos både børn og forældre. Men at hun skulle igennem en kostume-montage for at blive en del af miniput-gruppen kunne vi godt have undværet. Omvendt er scenerne med hendes syv, kortbenede venner rigtig søde. De har fortsat forskellige karaktertræk, men har fået andre navne og en fælles lidelseshistorie, der er en hel fortælling i sig selv værdig. Men eventyret centreres om Snehvides opgør mod stedmoderen, der ikke blot forsøger at skaffe prinsessen af vejen men sågar også tror, hun kan score prinsen – mest på grund af hans penge. Det ender ikke helt i katte-slagsmål, men Lille spejl på væggen der er tydeligvis mest lavet til små piger og folk med hang til flotte kjoler og lækker indretning.
|
| |
| | Nogle få trailers – og selvfølgelig muligheden for at se filmen med enten dansk tale eller i sin originale form.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Keebee 2-4-2012 12:35 | Den mest pinlige og dårlige film jeg har set længe, historien er kedeligt fortat og skuespillerne spiller som kom de fra Klovborg forsamlings hus. Kun Lily Collins lyser op, Julie Roberts er bare sig sig selv. Her er ingen magi, romantik, kun platheder som voksene vil grine af og bør vil kede sig bravt. En Fuser øv.... |
|
|
|  |
|
|