| Det er synd for menneskene |
| |
Den franske forfatter George Bataille udtalte engang, at erotikken er en bekræftelse af livet helt ind i døden. Dette er omtrent temaet i Steve McQueens film Shame, der skildrer en mand fanget i sine seksuelle drifters vold. Filmens fortælling er såre simpel og følger samme spor som debuten Hunger, der ligeledes kredser om et besat og selvdestruktivt menneske. Hovedpersonen i Shame, Brandon (Michael Fassbender), er en ung, nydelig og velklædt mand, der bor i New York, hvor han arbejder i et kedeligt kontormiljø. Udadtil lever Brandon et konformt liv, men indadtil er han plaget af en abnorm sextrang, hvilket han dulmer gennem prostituerede, porno og engangsknald.
 |
Copyright:
Camera Film |
American Psycho
Filmen har et lille persongalleri, men udmærker sig gennem Michael Fassbenders facetterede og fandenivoldske præstation. Filmen benytter elegant New York som baggrundskulisse og storladen underlægningsmusik til at frembringe en moderne storbyfabel. Filmen giver desuden stærke mindelser om et berygtet bysbarn – Patrick Bateman fra American Psycho. Dette antydes glimtvis gennem Brandons stilfulde lejlighed, der er fuld af LP-plader og hans sociale omgangskreds, der mestendels tæller folk fra finansverden. Til forskel fra Bateman, så er Brandon dog et følsomt gemyt, der er bevidst om sine indre dæmoner og vrangsider og føler endda både skyld og væmmelse ved sin adfærd.
Rejsen til nattens ende
Brandons ensformige liv afbrydes, da hans lettere forhutlede søster dukker op – spillet suverænt af Carrey Mulligan. De tager på en natklub sammen med Brandons brovtende og selvoptagede chef David (James Badge Dale). På natklubben synger Sissy en rørende udgave af "New York New New York", men Brandon anerkender ikke hendes åbenlyse talent. David og Sissy ender med at være sammen hjemme i Brandons lejlighed. Deres stønnen og fnisen bliver dog for meget for Brandon, der indser, at de to søskende er to alen ud af samme stykke. Derefter begiver Brandon sig ud på en fænomenal flot filmet løbetur fra East River til Hudson River, hvor vi oplever New Yorks fluorescerende reklamesøjler og ravgule natlys.
 |
Copyright:
Camera Film |
Manglende psykologisk dybde
Det er scener som disse, der bekræfter at Shame låner sin filmæstetik fra reklameverden og modemagasiner. Det er mægtig flot og stilsikkert udført, men det medvirker også til, at filmen aldrig helt får den psykologiske dybde som findes i film af de allerstørste psykologiske instruktører som Eric Rohmer, Ingmar Bergman og John Cassavetes. Filmen kradser desværre ofte kun i overfladen og overforbruger sine dramatiske virkemidler. Det virker dog fint, når filmens scenografi understøtter tematikken i eksempelvis scenen, hvor Brandon har forført en kollega og senere tager hende med op på et hotelværelse med en prægtig udsigt. Værelset er fyldt med designmøbler, men gennem de store panoramaruder aner man den tågede havn med dens store affaldscontainere og industrimaskiner.
Det ensomme storbymenneske
Shame er stadig værd at se, som en parabel på det moderne storbymenneskes flimrende valgmuligheder og fristelser, der ikke just fører til den bebudede frihed, men ofte slår over i eksempelvis erotisk besættelse, der ligefrem kan have døden til følge som Bataille har pointeret. Filmen lever højt på dens skuespilspræstatoner, der bekræfter kødets lyst og sjælens ubodelig ensomhed i en hypermoderne og teknologisk verden, hvor end ikke skønheden fra Glenn Goulds indspilninger af Bachs "Goldberg Variationer" kan lindre dette faktum.
|
| |
| | Intet ekstramateriale er inkluderet.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
