| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| | | Der mangler 5 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises. |
|
|
| | Billedformat:
2.35:1
Lyd:
Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale:
Intet |
|
|
|
 |
Anonyme romantikere
| Når angste mennesker elsker |
| |
Anonyme romantikere er en lille delikat perle. En af den slags film, som får en til at se farverne lidt klarere, og verden lidt smukkere, når man går ud af biografen. Selvom det er mørk og grå december. Det er en pastelfarvet, men dyb lille historie, om hvor svært livet er, når man er forelsket, og hvor umulig den situation bliver, når man i forvejen er bange for livet.
 |
Copyright:
Camera Film |
Elskelige krøblinge
Benoît Poelvoorde spiller brillant som den stærkt nervøse direktør Jean-René van den Hugde, der er bange for alt, især at nærme sig kvinder. Alle tror at han er en skrap chef på chokoladefabrikken, men i virkeligheden er han død nervøs og forsøger at afkorte alle situationer med mennesker, inden han panikker. Sådan en fyr har svært ved at møde kvinder. Men da Angélique Delange (Isabelle Carré) kommer til hans lille chokoladefabrik for at søge job som chokolatier, og han i øvrigt skærer hende så hurtigt af, at hun bliver ansat som sælger, så kommer hans sociale fobier og angst for livet for alvor på prøve. For han bliver forelsket i den sødmefyldte porøse chokolade-dame. Og den unge Angélique bliver ligeledes sat på prøve, for hun er sjovt nok lige så socialt udfordret og blottet for selvtillid, som han er.
Så Anonyme romantikere fortæller faktisk på finurlig og ejendommelig vis historien om to følelsesmæssige krøblinge, der forelsker sig. Men den gør det på så elskelig en måde, at man ikke kan andet end at holde af de to karakterer, og ofte relatere til meget af det de går igennem. Mest fordi det er så overdrevet og så alligevel så hjerteskærende.
Knivskarp, kærlig komik
Komikken mellem Benoît Poelvoorde og Isabelle Carré er noget nær utrolig. Den timing og dans, der er mellem de to, hvis sammenspil udgør næsten hele filmen, gør hver scene til et rytmisk lille stykke musik af komik som udspilles mellem de to. En rytme de holder hele filmen igennem, og som gør de mange penible situationerne finurlige, men samtidig varme, charmerende og gribende. De to hovedroller spiller begge meget sympatisk og indlevende i en komisk fortælling, om hvor stor og udfordrende verden er, når man er et yderst sensitivt menneske. De to hovedroller er angrebet af angst, men man går derfra med en følelse af, at det er okay at være anderledes og at kærligheden farver alt.
Og måske er det alligevel ikke så overdrevet at være bange for livet og alt det, vi skal igennem. Det syntes instruktør Jean-Pierre Améris i hvert fald ikke. Han har skrevet Anonyme romantikere på baggrund af sit eget væsen som introvert og bange for livet. Og ud af hans fortælling, som er en knivskarp lille historie, der KUN handler om de to mennesker og ikke om nogen af de andre karakterer, vokser en forståelse for hvor svært livet kan se ud, når man er yderst følsom. Og en glæde over, at der endelig er nogen, der laver en film om noget så usexet som sociale handikap. Det er sødmefyldt, charmerende og dejligt. Det er en rigtig sød romantisk komedie fortalt på en hidtil uset superb måde.
|
| |
| | Der er intet ekstramateriale.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
| |
|
|
