CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Cloud Atlas

Produktionsland:
USA, Tyskland

Produktionsår:
2012

Manuskript:
Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski

Producere:
Stefan Arndt
Alex Boden
Grant Hill
Tom Tykwer
Andy Wachowski
Lana Wachowski

Fotograf:
Frank Griebe
John Toll

Klipper:
Alexander Berner

Komponist:
Reinhold Heil
Johnny Klimek
Tom Tykwer

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Midget Entertainment

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(7 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
19-05-16:
A Hologram for the King
05-02-15:
Jupiter Ascending
22-08-12:
Ekstremt højt og utrolig tæt på
08-12-11:
3
29-10-08:
Speed Racer
08-02-08:
Charlie Wilson's War
22-08-07:
Parfumen: Historien om en morder
01-08-06:
V for Vendetta
02-04-04:
The Matrix Revolutions
10-10-03:
The Matrix Reloaded
27-05-03:
Heaven
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2,35-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Intet ekstramateriale
Cloud Atlas

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama, Sci-Fi
Varighed:164 minutter
Instruktør:Tom Tykwer
Andy Wachowski
Lana Wachowski
 
Anmeldelsesdato:29-07-2013
Medvirkende:Som:
Tom Hanks
Hugo Weaving
Halle Berry
Jim Sturgess
Hugh Grant
Susan Sarandon
Se komplet creditliste her

Ambitiøs fastelavn
 
Tanken om at filmatisere David Mitchells frit fabulerende roman "Cloud Atlas" fra 2004 har altid lignet et febermareridt. En fortælling, der som russiske dukker åbnede sig i ét lag efter det andet – sprang i tid og sted – så der til sidst var 6 forskellige historier åbne med det fællestræk, at en person i én historie altid læste eller så indholdet af den forrige historie. Kun den sidste historie i kernen af romanen forblev uafbrudt – og så spolede Mitchell ellers mesterligt hele vejen tilbage og afsluttede hvert af de åbne handlingsspor, så alle seks historier kom til at give tematisk genklang på tværs af århundreder.


Copyright:
UIP
En filmatisering måtte med andre ord nødvendigvis blive et af de mest ambitiøse fortolkningsgreb nogensinde, og nu er resultatet klar i biograferne – avanceret og storskrydende som kun meget få mainstream-film, af og til lidt fjollet – og ofte imponerende velfungerende. Instruktørfunktionen er delt op. Tyske Tom Tykwer har taget sig af den ene halvdel, søskendeparret Lana og Andy Wachowski klarer resten. Man har fra start fravalgt den stringente struktur i romanen, hvor de seks fortællinger blev åbnet og lukket én af gangen. I stedet er indsatsen øget ved at klippe frit rundt mellem de seks handlingsforløb, mens forståelsen af de forskellige figurers interne relationer er forsøgt øget ved at lade de samme skuespillere spille rollerne på tværs af fortællingerne.

I omvendt rækkefølge handler Cloud Atlas om, at et primitivt fremtidssamfund prøver at overleve kannibalistiske stammer og en teknologisk forbedret overklasse efter en altødelæggende katastrofe. De tilbeder en gudinde, som i virkeligheden er en robot fra Seoul anno 2144, der formår at slippe fri fra sin trælbundne tilværelse og får en indsigt i det at have sin egen identitet blandt andet ved at se en gammel filmatisering af en forlæggers trængsler i 2012. Forlæggeren bliver tvangsindlagt på en forvaringsanstalt af sin bror, men forsøger at slippe ud, så han kan fortsætte sit liv og måske gøre noget ved det manuskript, han læser om en journalist i 1970’ernes USA, som sætter sit liv på spil for at forhindre en større atomar katastrofe og i den forbindelse kommer i besiddelse af en række kærlighedsbreve skrevet mellem to mænd i 1930’erne, hvor den ene arbejder under delvis tvang for en komponist. Han læser under sit ophold hos komponisten en rejseerindring fra en amerikansk sagfører, som under en rejse i Stillehavet bliver opmærksom på slavernes pauvre forhold og beslutter sig for at gøre en indsats mod dem.

Pyha – og så endda kun i stikordsform. Pointen er, at alle seks historier omhandler variationer over temaet undertrykkelse og om retten til at bestemme over egen eksistens. Instruktørernes modige satsning med at klippe romanens struktur helt ud og så blot skifte frit mellem fortællingerne giver en særegen filmisk dynamik til fortællingen, som dels gør spilletiden på små tre timer helt acceptabel og som samtidig viser, at man forstår forskellen på de to medier. Her kan et blik fra en person i én fortælling blive grebet af en helt anden på tværs af tid og sted – og det taler endog meget fint til selve tanken i Mitchells roman om, at vi i kosmisk forstand er bundet på tværs vores fysiske begrænsninger gennem vores relationer, vores ambitioner og menneskets eksistentielle overvejelser om vores plads i verden.


Copyright:
UIP
Så langt så godt, men mod filmens modige og vellykkede håndtering af romanens svære struktur taler lidt den ufrivillige fastelavnsfest, som man af og til føler sig udsat for. Tanken om at understrege fortællingernes tematiske relation ved at bruge de samme skuespillere er interessant (og lidt støttehjulsagtig, men lad det nu ligge), men når man insisterer på at spille på tværs af hudfarve og naturlige casting-hensyn, så bliver det forceret og tager unægtelig lidt af højden på projektet. Halle Berry og Doona Bae spiller begge hvide kvinder, hele castet har fået et asiatisk strøg i Seoul-sektionen, Hugo Weaving bliver maskulin oversygeplejerske og Tom Hanks giver os en ret sløj udgave af en britisk gangster. Det valg skurrer i fortællingen – men giver omvendt også lige præcis det (ufrivilligt?) komiske afbræk, der bløder op på fortællingens generelt lidt tunge new age-præg.

Tykwer og Wachowski’erne er et langt stykke af vejen lykkedes med deres ambitiøse satsning. Cloud Atlas er blevet en film, der kan ses og forstås – og selv om man ikke køber den overordnede filosofi om at ’vi har levet før, vi skal leve igen’, så er man behørigt underholdt af de forskellige fortællingers genreskift og overordnede opfindsomhed. Wachowskierne afslører i Seoul-afsnittet, at der godt kunne gemme sig en Matrix-opfølger i dem, mens Tykwer både viser thrillertænder og stilforståelse i 70’er-afsnittet samt en fornemmelse for fjollet britisk komedie i historien om flugten fra forvaringsanstalten. Cloud Atlas har været en mindre fiasko i USA, men trods udklædningsfestens lidt fjantede påvirkning, så er projektet ikke desto mindre værd at hylde som en reminder om, at mainstream-film ikke altid behøver at være skåret over den samme genkendelige skabelon.
 
DVD-vurdering
Intet ekstramateriale

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken tegner stod for tegneserien 'X-Men'?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google