| Kampen om Kane |
| |
Når vidunderdrengen Orson Welles, rekrutteret af filmselskabet RKO fra en karriere indenfor teater og radio, ankommer til Hollywood, hviler filmbyens opmærksomhed på ham. Man forventer en han vil gentage sin radiosensation Klodernes kamp på det hvide lærred, men Welles har større ambitioner. Han vil skabe et satirisk portræt af avismagnaten William Randolph Hearsts liv, en af samtidens mægtigste mænd.
Rosebuds sande betydning
RKO 281 (den kryptiske originaltitel refererer til Citizen Kanes produktionsnummer) lægger sig op ad film om filmproduktion som Ed Wood og i mindre grad Chaplin. Det er en dramatiseret, men i store træk autentisk, beretning om realiseringen af Citizen Kane. Vi følger Welles og hans fordrukne medforfatter Herman Mankiewicz fra manuskriptstadiet, over optagelsen og til kampen om at få filmen udgivet. For Hearst er ikke en mand, der finder sig i at blive offentligt ydmyget. Welles har fundet frem til alle de små snavsede detaljer i rigmandens liv, ikke mindst den virkelige betydning af ordet ’Rosebud’, der vel at mærke ikke var noget så uskyldigt som navnet på Hearsts kælk. Magnatens kamp mod filmen og det 25-årige geni truer med at lægge Hollywood i grus, og skønt vi kender slutningen, er det storslået dramatik.
Ond men ynkværdig
Liev Schreiber, kendt fra Scream-filmene, er et overraskende valg til rollen som den unge Welles. Men han spiller så intenst, at man hurtigt accepterer, at Schreiber skønt den ydre lighed mangler Welles vigtigste særpræg: Stemmen. Det er blot uheldigt, at man i indledningens news-reel montage minder os om det ved at bruge klip af den virkelige Welles’ stemme. John Malkovich er måske mere Malkovich end Mankiewicz, men som altid stjæler han enhver scene, han medvirker i. Veteranen James Cromwell (L.A. Confidential og Den grønne mil) er en dejligt ondskabsfuld Hearst, men ikke uden forsonende træk. Manuskriptet stiller ikke konflikten op sort-hvidt, og det vidner om, at man har læst på lektien. Richard Ben Cramer stod også bag dokumentarfilmen The Battle Over Citizen Kane, og han og hans medforfattere forstår at skabe en modstander med motivation. Trods antisemitisme fremstår filmens Hearst snarere som en ynkværdig gammel mand, end den James Bond’ske superskurk man kunne have frygtet.
85 minutter? Respekt!
Filmen er rapt fortalt, og med undtagelse af filmens pinagtige indledning, en scene fra Welles’ barndom, hvor hans døende mor belærer ham om, at han kun får 'en chance', tager instruktøren ikke et øjeblik munden for fuld. Kampen om Citizen Kane har imponerende production values for en film lavet til kabel-tv, men det er ikke for intet, at brødrene Scott, med fornavnene Ridley og Tony, har produceret. Dekoration og kostume er i top, det lader til, at man har genopbygget mere af Hearsts palads end Welles selv gjorde, og filmen tegner et fint tidsbillede af Hollywoods gyldne æra.
Videoudgivelsen af Kampen om Citizen Kane er et velkomment supplement til den nyligt genudsendte Citizen Kane. Ikke mindst set som separat ekstramateriale til den skuffende mangelfulde DVD-udgave. Dens værdi som enkeltstående værk er mere tvivlsomt, men for enhver med interesse for Welles og Citizen Kane, er Kampen om Citizen Kane et veludført og underholdende alternativ til de mange bøger om emnet.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
