| Jagten på den tabte tid |
| |
Christopher Nolan er blevet en af den moderne underholdningsfilm helt store troldmænd. Nogle anklager ham for at lave et stort show ud af ingenting, andre oplever, at han har genopfundet den brede underholdningsfilm i en intellektuel kulisse, hvor store idéer gerne må blande sig med regulær spænding. Altid har han vist en enestående kontrol over filmsprogets tekniske elementer, fra den tætte intense gennembrudsfilm Memento over det måske mest helstøbte af hans værker, illusionsnummeret The Prestige, og videre ind i det mesterlige ’mindfuck’ Inception og den dystre Batman-trilogi, der viste det mørke alternativ til det kulørte og ubekymrede Marvel-univers.
 |
Copyright:
Warner Bros. |
Nu er Nolan lagt fra land med sin hidtil mest ambitiøse satsning. Hans Rumrejsen 2001, om man tør, og selv om en film så stor i plantegningen altid vil slå sig lidt i tøjret og have svært ved at få samme stramme stringens som nogle af hans tidligere film, så emmer den af hans fascinerende trang til at slå brødet op i maksimal størrelse og kaste sig selv og tilskueren ud på en ukendt rejse. Vi befinder os i en snarlig fremtid, hvor menneskeheden er ved at have udpint Jorden. Afgrøderne fejler på stribe, støvstorme hærger og verdenssamfundet har konsolideret sig i en simplere struktur, hvor lokal overlevelse har førsteprioritet.
Cooper er et perfekt eksempel på dette. Tidligere astronaut, nu landmand og som en tiger i et bur. Han bor med sin svigerfar og sine to børn på den gård, hvor majsen står tæt og konen ligger begravet i baghaven. Datterens værelse er forstyrret af uforklarlige hændelser – bøger, der falder ud af reolen, og støv, der lægger sig i unaturlige strukturer – og pludselig tyder Cooper tegnene og udløser starten på et eventyr, der ender med at gøre ham til midtpunktet i en storslået indsats for at redde menneskeheden. Sammen med andre særligt udvalgte lader Cooper sin familie tilbage og tager på en mission langt ud i verdensrummet for at finde andre beboelige planeter som racen kan fortsætte med at leve på.
Nolan beder tilskueren om en hel del. Vi er ikke bare på et traditionelt rumeventyr, men snarere på en næsten tre timers spirituel rejse ind i menneskets sjæl på jagt efter den drivkraft, som adskiller os fra den nøgterne videnskabelige forståelse af universet. Rammen omkring rejsen og filmens plot er relativitetsteori og kvantemekanik, og det forklares let og ganske sikkert groft forsimplet, så rejser gennem ormehuller og tæt på sorte huller giver mening i historien - ganske som konceptet om at gribe ind i andres drømme virkede logisk i Inception - men historiens fundament bag al den avancerede fysik er de medmenneskelige relationer, der kan trodse både fornuft, logik og tidsdimensioner – og dermed ikke mindst tidens nådesløst tikkende rolle, som enehersker over vores liv.
Det kræver et helt særligt talent at holde filmens overvældende sentimentalitet oven vande, og det mestrer Nolan i en stor og kulørt blanding af udrejselængsel, teknisk fascination, humor til at punktere det mest rørstrømske i form af en sarkastisk robot, religiøse over- og undertoner når grænserne af universet bliver afdækket og et godt genbrug af tidsforskydninger som stressfaktor. I Inception gik tiden langsommere jo dybere man kom ned i drømmelagene – her betyder skiftende tyngdekræfter på rejsens destinationer, at tidsforskydningen i forhold til alle dem, der skal reddes hjemme på jorden, varierer voldsomt. Og når 1 time koster 7 år, så bliver tiden pludselig meget knap.
 |
Copyright:
Warner Bros. |
Rejsen ud til universets yderkanter er i Nolans hænder både et science fiction-eventyr af høj klasse og en fin afdækning af menneskets grundlæggende overlevelsesdrift. Vi kan være nok så rationelle, nok så perfektionerede i vores tekniske kunnen og forståelse af omverdenen, men det fundamentale rationale for vores handlinger er i sidste ende vores følelser og de bånd, vi binder til medmennesker omkring os. Så dramaet opstår og udspiller sig i alle dets nuancer, når de særligt udvalgte i Nolans rummission tvinges til at gå mod deres natur, mod deres drift for at gøre det rigtige for et højere formål. Det er i de scener, at nerven i Interstellar ligger, og den er interessant og overvejende veludført. At resten omkring den så samtidig er underholdende og dramatisk science fiction udført med speederen helt i bund, brusende kirkeorgler som klangbunden for Hans Zimmers musik og en manglende evne til at begrænse sig, det tiltaler i høj grad undertegnede. Hvis man ser Nolans tidligere værker som Kejserens nye filmklæder, så vil Interstellar være det endegyldige stripshow, men alle os andre kan blot glæde os over, at der findes instruktører, der får lov til at smyge sig udenom testvisninger og kommercielle hensyn og bare give den alt, hvad kamera og klaptræ kan bære.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
