Jagten pÄ den tabte tid |
|
Christopher Nolan er blevet en af den moderne underholdningsfilm helt store troldmĂŠnd. Nogle anklager ham for at lave et stort show ud af ingenting, andre oplever, at han har genopfundet den brede underholdningsfilm i en intellektuel kulisse, hvor store idĂ©er gerne mĂ„ blande sig med regulĂŠr spĂŠnding. Altid har han vist en enestĂ„ende kontrol over filmsprogets tekniske elementer, fra den tĂŠtte intense gennembrudsfilm Memento over det mĂ„ske mest helstĂžbte af hans vĂŠrker, illusionsnummeret The Prestige, og videre ind i det mesterlige âmindfuckâ Inception og den dystre Batman-trilogi, der viste det mĂžrke alternativ til det kulĂžrte og ubekymrede Marvel-univers.
 | Copyright: Warner Bros. | Nu er Nolan lagt fra land med sin hidtil mest ambitiĂžse satsning. Hans Rumrejsen 2001, om man tĂžr, og selv om en film sĂ„ stor i plantegningen altid vil slĂ„ sig lidt i tĂžjret og have svĂŠrt ved at fĂ„ samme stramme stringens som nogle af hans tidligere film, sĂ„ emmer den af hans fascinerende trang til at slĂ„ brĂždet op i maksimal stĂžrrelse og kaste sig selv og tilskueren ud pĂ„ en ukendt rejse. Vi befinder os i en snarlig fremtid, hvor menneskeheden er ved at have udpint Jorden. AfgrĂžderne fejler pĂ„ stribe, stĂžvstorme hĂŠrger og verdenssamfundet har konsolideret sig i en simplere struktur, hvor lokal overlevelse har fĂžrsteprioritet. Cooper er et perfekt eksempel pĂ„ dette. Tidligere astronaut, nu landmand og som en tiger i et bur. Han bor med sin svigerfar og sine to bĂžrn pĂ„ den gĂ„rd, hvor majsen stĂ„r tĂŠt og konen ligger begravet i baghaven. Datterens vĂŠrelse er forstyrret af uforklarlige hĂŠndelser â bĂžger, der falder ud af reolen, og stĂžv, der lĂŠgger sig i unaturlige strukturer â og pludselig tyder Cooper tegnene og udlĂžser starten pĂ„ et eventyr, der ender med at gĂžre ham til midtpunktet i en storslĂ„et indsats for at redde menneskeheden. Sammen med andre sĂŠrligt udvalgte lader Cooper sin familie tilbage og tager pĂ„ en mission langt ud i verdensrummet for at finde andre beboelige planeter som racen kan fortsĂŠtte med at leve pĂ„. Nolan beder tilskueren om en hel del. Vi er ikke bare pĂ„ et traditionelt rumeventyr, men snarere pĂ„ en nĂŠsten tre timers spirituel rejse ind i menneskets sjĂŠl pĂ„ jagt efter den drivkraft, som adskiller os fra den nĂžgterne videnskabelige forstĂ„else af universet. Rammen omkring rejsen og filmens plot er relativitetsteori og kvantemekanik, og det forklares let og ganske sikkert groft forsimplet, sĂ„ rejser gennem ormehuller og tĂŠt pĂ„ sorte huller giver mening i historien - ganske som konceptet om at gribe ind i andres drĂžmme virkede logisk i Inception - men historiens fundament bag al den avancerede fysik er de medmenneskelige relationer, der kan trodse bĂ„de fornuft, logik og tidsdimensioner â og dermed ikke mindst tidens nĂ„deslĂžst tikkende rolle, som enehersker over vores liv. Det krĂŠver et helt sĂŠrligt talent at holde filmens overvĂŠldende sentimentalitet oven vande, og det mestrer Nolan i en stor og kulĂžrt blanding af udrejselĂŠngsel, teknisk fascination, humor til at punktere det mest rĂžrstrĂžmske i form af en sarkastisk robot, religiĂžse over- og undertoner nĂ„r grĂŠnserne af universet bliver afdĂŠkket og et godt genbrug af tidsforskydninger som stressfaktor. I Inception gik tiden langsommere jo dybere man kom ned i drĂžmmelagene â her betyder skiftende tyngdekrĂŠfter pĂ„ rejsens destinationer, at tidsforskydningen i forhold til alle dem, der skal reddes hjemme pĂ„ jorden, varierer voldsomt. Og nĂ„r 1 time koster 7 Ă„r, sĂ„ bliver tiden pludselig meget knap.
 | Copyright: Warner Bros. | Rejsen ud til universets yderkanter er i Nolans hÊnder bÄde et science fiction-eventyr af hÞj klasse og en fin afdÊkning af menneskets grundlÊggende overlevelsesdrift. Vi kan vÊre nok sÄ rationelle, nok sÄ perfektionerede i vores tekniske kunnen og forstÄelse af omverdenen, men det fundamentale rationale for vores handlinger er i sidste ende vores fÞlelser og de bÄnd, vi binder til medmennesker omkring os. SÄ dramaet opstÄr og udspiller sig i alle dets nuancer, nÄr de sÊrligt udvalgte i Nolans rummission tvinges til at gÄ mod deres natur, mod deres drift for at gÞre det rigtige for et hÞjere formÄl. Det er i de scener, at nerven i Interstellar ligger, og den er interessant og overvejende veludfÞrt. At resten omkring den sÄ samtidig er underholdende og dramatisk science fiction udfÞrt med speederen helt i bund, brusende kirkeorgler som klangbunden for Hans Zimmers musik og en manglende evne til at begrÊnse sig, det tiltaler i hÞj grad undertegnede. Hvis man ser Nolans tidligere vÊrker som Kejserens nye filmklÊder, sÄ vil Interstellar vÊre det endegyldige stripshow, men alle os andre kan blot glÊde os over, at der findes instruktÞrer, der fÄr lov til at smyge sig udenom testvisninger og kommercielle hensyn og bare give den alt, hvad kamera og klaptrÊ kan bÊre.
|
|
Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|