| Tema: Thrillers uden thrill |
| |
Vi bringer en advarsel: Tag ikke hvilken som helst thriller med hjem fra videobutikken – det kan blive en dødsens kedelig oplevelse.
Her på temasiderne plejer vi at portrættere instruktør, hylde en film eller gå i dybden med et spændende tema i filmens verden, men ikke denne gang.
Vores tålmodighed er nemlig ved at være brugt op, når det gælder billige thrillers fra Canada, som markedet faktisk bugner af. Det er ikke fordi de altid ser billige ud – og da slet ikke på videocoveret, men fordi sammenhængende manuskript og spænding er en mangelvare, og fordi velfungerende replikker er noget, man burde få findeløn for.
Canada har ellers givet os så gode og originale instruktører som Atom Egoyan og David Cronenberg, som kan tjene som undtagelsen, der bekræfter reglen: vær på vagt, hvis du kan se, at det er Toronto, der er stand-in for New York.
I anledning af næste uges videopremiere på en ny en af slagsen - The List - bringer vi her et udsnit af vores liste af syndere, der tilmed hastigt vokser. Og kom så ikke og sig, du ikke blev advaret… |
| |
|
 |  |  | |  | The List The List er et bevis på, hvor ligegyldig en film kan blive, hvis den blindt går frem efter en genreskabelon og tilmed ikke engang formår at efterfølge den. Et kedeligt eksempel på en 'halvfemserthriller'.
Læs mere her |
|
|
 |  |  | No Alibi Bob og Phil er brødre og diametrale modsætninger. En dag laver Phil sit livs kup, som også bliver hans død. Bob vil finde morderen. Sporene peger på en kvinde, og Bobs nye kone er ikke helt, som vi regnede med. Synd at filmen heller ikke er det.
Læs mere her |  | |
|
|
 |  |  | |  | Falling Through Falling Through er en intetsigende thriller om agenten Peter Connelly, der skal løse en tophemmelig sag. Sagen er uinteressant, personerne plastikagtige og manuskriptet så banalt, at det kun kan anbefales at undgå dette makværk.
Læs mere her |
|
|
 |  |  | Deadly Evidence Deadly Evidence er en lettilgængelig spændingsfilm om politimanden Riley, der får en bunke skurke på nakken. Filmen er hårdtpumpet handling og solide replikker, men skuespillerne er pinlige og slutningen en slatten affære.
Læs mere her |  | |
|
|
 |  |  | |  | Scorn En slap thriller om den ærgerrige Darren der får udslettet sin familie for at arve en formue. På trods af historiens stærke autencitet er filmen småkedelig og figurerne overspillede og lider kraftigt af fejlagtig instruktion.
Læs mere her |
|
|
 |  |  | The Last Witness Forudsigelig og intetsigende canadisk thriller om ornitologen Rachel, der en dag vikles ind i en terrororganisations planer om likvidering af en afrikansk præsident. Filmen er nydeligt præsenteret, kedelig og grinagtigt usammenhængende.
Læs mere her |  | |
|
|
 |  |  | |  | Kamæleonen [2000] Natasha Henstridge (Species), Angus MacFadyen (Braveheart) og Peter Fonda (Englænderen) gør sig i kraft af deres egen præstation ganske overflødige i en thriller, hvis eneste positive side er et udmærket manuskript.
Læs mere her |
|
|
 |  |  | Trækfugle Der er ikke megen grund til at se filmen om landsbypoeten Mary Swann, der brutalt myrdes og derefter bliver genstand for en venindes tanker og en succesforfatters bog. Det skulle da lige være for at opleve et sjældent set stort antiklimaks.
Læs mere her |  | |
|
|